Aftenen før lytteaftenen i Bremen satte denne blogs forfattere sig og talte om det nye album.

Pastoren: Pandemien har påvirket alle, der læser dette – og den påvirkede selvfølgelig også indspilningerne af dette album. Hvorfor endte du på netop Bornholm?

Unmack: Mikkel D foreslog vi tog afsted, så vi kunne få en anden situation og intensitet, end omkring de seneste albums, der alle er indspillet i København. Når man indspiller fysisk væk fra sin normale hverdag med alle mulige faste gøremål, bliver det anderledes 12 timers arbejde hver dag. Man fortaber sig selv på en anderledes intens måde. Mikkel foreslog, at vi kørte mod det sydlige Europa, mens jeg havde en drøm om, at vi skulle slå os ned i den tjekkiske industriby Ostrava. En fremmed lokation omkring indspilninger kan virkelig være en gave. Det har jeg oplevet tidligere, da ikke mindst på Vejen Hjem Fra Rocknroll, der blev til i Berlins frostkolde vinter. Nå, men Bornholm, jo, pandemien kom, al udrejse blev forbudt fra Danmark, så vi fandt et studie i vinterforladte Allinge på Bornholm, så langt væk vi kunne komme fra København. Det var perfekt.

Pastoren: Var det anderledes at skrive sange under den lange nedlukning?

Unmack: Det ved jeg ikke om det var. Det er i forvejen en ret indadvendt proces, med masser af tid alene.

Pastoren: Var indspilningerne anderledes end sidst, eller har I fundet en fast rollefordeling i bandet? 

Unmack: Indspilningerne var helt anderledes. Sidst lavede vi en bandplade med hele Love Shop’s livehold, hvor vi lavede rå-arrangementer sammen før vi gik i indspilning . Dette album er jo i realiteten kun Mikkel D, Mika og jeg, så det var en helt ny og frisk måde at arbejde på. Fast rollefordeling? Jo, sikkert, men ikke noget der var defineret i ord.

Pastoren: Da jeg så titlen på det nye album, tænkte jeg et kort øjeblik at dette ville blive Det Store Bitre Skilsmissealbum. Det er det så (heldigvis) ikke. Men hvorfor er det så Levende mænd i døde forhold?

Unmack: Titlen er vel nærmest et spejl, er den ikke? Din umiddelbare opfattelse af den afslører nok en del om dig selv. Jeg ville gerne have en titel, der markerede noget på spil, der kunne rykke tæppet væk og gøre lytteren opvakt på disse nye sange. De høres bedst sådan, tror jeg..

Pastoren: Hvis jeg skulle give et bud på et tema (og her er jeg blevet bestyrket af forsidebilledet), er det at dette er et album om mørket, der falder på – aftenen og efteråret. På livet og på lykken og for os kunne godt pege i netop dén retning: At være gudsforladt, at skulle vente på at éns far skal dø. Er det endnu et besøg i Aftenland?

Unmack: Jeg skal ikke selv tolke konkret på, hvad disse sanges tema er. Det må du og andre om. Der er mørke i dem, men så sandelig også lys.

Pastoren: Noget andet, jeg meget kortvarigt troede, var, at The Troubles ville være en sang om Nordirlands fortid. Men nej, det er det (heldigvis) ikke – hvad er The Troubles mon så?

Unmack: Næsten ethvert menneske har en definerende periode i sit liv, hvor det blomstrer, spiller i perfekt tonalitet med orkesteret omkring sig, og alt synes muligt. Forestil dig nu f.eks. at den tid foregik i Nazityskland, eller måske senere i DDR. Hvordan vil det så være i dag, at se tilbage på en periode, som forlængst er dømt hæslig og moralsk ude, men som alligevel giver et sug i hjertet for den identitet, fælles samhørighed og lykkefølelse den affødte? I Berlin har jeg hørt flere tidligere østtyskere, som helhjertet savner DDR-tiden, trods dens nu så åbenbare historiske gustenhed. Det er nok The Troubles; at kunne være tiltrukket af sin egen forbandelse.

Pastoren: Glæden ved at sige nej burde være temasang til de kommende overenskomstforhandlinger eller måske bare til modstanden mod konkurrencesamfundet. Hvad er det, vi skal sige nej til?

Unmack: Jeg skal ikke belære nogen om noget. Sangen skal nok først og fremmest høres.

Pastoren: Dukker Michael Strunge op i Sort Bornholm? Der er i al fald en natmaskine.

Unmack: Det er ialfald Michael Strunge’s berusende storbynat, der lokker fordærvet frem i Sort Bornholm.

Pastoren: Af og til (for nu at bruge en underdrivelse) er der referencer til fodbold i dine sange. Men denne gang er det cykelsport, du tager fat på i Efterårsklassikerne (og et andet sted dukker travløb faktisk også op). Det er interessant!

Unmack: Det er ret mærkeligt, for jeg havde den titel, der jo er en omskrivning af cykelsportens Forårsklassikerne, en række legendariske én-dages-løb i april i Belgien, Holland og Nordfrankrig. Og så sidste år, netop da sangen var under opsejling, skete det rent faktisk, at disse løb blev pandemi-aflyst i foråret, og derfor istedet afviklet som efterårsløb. Forårsklassikerne var de facto blevet til Efterårsklassikerne.

Pastoren: Du nævner faktisk heller ikke København på dette album?!?

Unmack: Det lyder mere som en konstatering end et spørgsmål.

Pastoren: Der er et nummer, som ikke kom med på selve albummet, som man kan finde som bonus-nummer på en single, nemlig Drog mod øst. Det må være dit Simpsonske øjeblik. Hvordan blev Drog mod øst til? Og hvad er det for noget med de russiske klaverer?

Unmack: Det nummer, der jo som titlen siger bare er et regulært outtake, lavede vi helt fra bunden en blæsende, mørk og kold aften derovre i havnebyen på Bornholm. Da det musiske ligesom var på plads i sin skitseform, tænkte vi, der skulle en stemme ovenpå. Jeg var igang med at læse Sophy Roberts fascinerende The Lost Pianos of Siberia, en bog om den engelske forfatters konkrete søgen i det fjerneste Rusland efter pre-kommunismens dyrebare, forsvundne tangentinstrumenter. Så nummerets talte ord, der blev skrevet ned på fire-fem minutter, er nærmest en lille associerende fristil over bogens handling. De ord kan måske være lidt svære at dechifrere, for stemmen blev kørt gennem den nye sovjetiske synthesizer/lyd-processor kaldet ‘russeren’, vi købte lige op til indspilningerne, en heftigt utæmmet maskine, der har klangfarvet hele albummet.

Pastoren: Hvad vil du gerne have, at vi især lægger mærke til, når vi lytter til Levende mænd i døde forhold?

Unmack: Der er ikke noget ‘især’. Albummet er en helhedsoplevelse. Forhåbentlig kan nogen bruge det til noget godt.