Se Love Shop i 2009 – ekstra Vega-koncert!

Den første mindekoncert for Hilmer Hassig i Store Vega i København, d. 14. februar meldes udsolgt. En ekstra koncert ligeledes i Store Vega er derfor nu blevet sat op. Den finder sted fredag d. 13. februar 2009. Også denne aften vil byde på både Love Shop og Lars H.U.G. & The Zombies, samt en del andre navne fra Hilmers musikalske løbebane, deriblandt Naïve + Scatterbrain. Overskuddet vil ligeledes her gå ubeskåret til de to børn, Hilmer efterlader sig.

Billetter til ekstrakoncerten kan købes nu via www.billetlugen.dk, tlf. 70 263 267 og i FONA’s butikker landet over.

5 tanker om “Se Love Shop i 2009 – ekstra Vega-koncert!”

  1. Bare tanken (ikke funderet i noget nogen har sagt eller skrevet, mind you) om at der kunne blive et spillet et LS nummer den ene dag og ikke den anden, fik mig til billetlugen med det samme, da koncert nr 2 blev annonceret. Og formålet er jo i selv pengene værd.

    Og som Mølleren så rigtigt skriver kan det være en rigtigt god oplevelse at se dem to dage i træk.
    (6 var dog alt rigeligt under Screaming touren skulle jeg hilse og sige. Ikke pga musikken, men var lam i arme og hals til sidst. 🙂 )

  2. Køb billet til begge to!!! Det er en spændende oplevelse at se to koncerter med samme kunstner/kunstnere to dage i træk.

    Talte med H.U.G. i går, der lovede store ting til koncerterne. Glæder mig helt vildt, selvom det er på en usædvanlig trist baggrund.

  3. Ved ikke om man må dryppe malurt i bægeret under disse omstændigheder, men jeg synes, det er ærgerligt, at ekstrakoncerten kommer FØR den første…

  4. Hej Jens,

    Hvor er det fantastisk at I gendannes for en aften (eller 2) – men samtidig selvfølgelig tragisk anledning.
    Jeg har et helt andet spørgsmål:
    kan man ikke anbefale dig musik eller koncerter som man mener du har interesse i – eller f.eks. nye plader som du måske ikke har opdaget.
    ud over du laver god musik og jeg er stor fan af dig, bruger jeg dig samtidig som en blog jeg (næsten) dagligt med stor interesse læser – meninger – fodbold – musik – whatever…
    (Dvs – et sted hvor man kan maile til dig)

    tak for en fed blog!

    Thomas

Skriv et svar