Andre hjem end vores

Jeg så dig når du så tv
For det var alt jeg ville se
Remote control med mange valg
Det tv står nu der til salg

Den sofa sat med prisskilt på
Var vores engang da vi skulle gå
Og verden faldt så lys og nem
Nu søger den et andet hjem
E n d v o r e s h j e m

Den seng hvor hver en aften lå
Hvor jeg var ham du ventede på
Er blevet redt og shinet op
Nu mangler kun din nøgne krop

Her kommer folk kun for at gå
Jeg tænker hvad vi tænkte på
Da verden faldt så lys og nem
Og udsalg stod i andre hjem
E n d v o r e s h j e m

Som storm gør plads for ikke en vind
Den stilhed der vil helt herind
I hvert rum med en dør på klem
Til vejen bort mod andre hjem
E n d v o r e s h j e m

Jens Unmacks officielle weblog