Love Shop’s omfattende Kærlighed & Straf-vintertour kom forrygende afsted på Sjælland sidste weekend og fortsætter torsdag på Generator i Ringkøbing, fredag i Borgerforeningen i Svendborg og lørdag på hjemmebanen Vega i København. Begge de to første byer er LS-førstegangsoplevelser, så det skal blive interessant at se hvad der er i vente der. I Store Vega lørdag aften meldes endnu ‘få billetter’ at få. Det skal desuden oplyses, at Michael Møller (også kendt som sanger i moi Caprice og The Mountains) spiller et kort solo-set dér inden Dannebrog går til tops. Vi glæder os!
3 tanker om “Vi kommer ud: Ringkøbing, Svendborg, København”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Den længste drøm er alt for kort
http://www.b.dk/koncerter/en-droem-af-en-koncert-fra-love-shop
ja, tak!
Lit.kritiker Lars Bukdahl var med i Ringkøbing og associerer efterfølgende frit fra en mester til en anden, fra Jens til Jarvis:
http://bukdahl.blogspot.dk/2015/03/mester-unmack-rinkbing-reality.html
Tak til alle i Love Shop for fantastiske koncerter i Køge og i Vega. Nærvær, varme og vidunderlig musik. Danmarks bedste live-band !