Så er tour-forberedelse gået igang i Superstar-studiet, med kun ét døgns forsinkelse, dog ikke uden problemer. For Nicolai Munch er blevet syg på sin Nordamerika-rejse og ligger pt. med feber på Bornholm. Og vores lydbillede i træningen har det mildt sagt hårdt uden ham og hans Rickenbacker-karisma. Håber virkelig han får det bedre og vil kunne være med os i København fra på mandag, men det er indtil videre ønsketænkning, for han er hårdt ramt – god bedring, Nicolai!
PS – Super, intens Nikolaj Nørlund-koncert i udsolgte Musikcafeen i Magstræde onsdag aften – andre her der så?!?
Stær, du har ikke uret, han spiller oftest Precision live. I arkiverne her på siden er der dog billeder fra indspilningen af “Vejen hjem..”, hvor det er Rickenbackeren der er i aktion.
Hmm, Rickenbacker… Jeg synes da han spillede Precision-bass ved dobbeltgig’et med Mikael Simpson og Sølvstorm i store vega??? Sådan én har jeg nemlig – og har lært alle sangene fra “vejen hjem” på den… 😉
Good vibes herfra til Bornholm – vi må og skal have den mand rask. Jens Unmack spiller kun med førsteholdet! og det er the truth.
fremragende nørlund-koncert på musikcafeen.
folk snakkede også gevaldigt onsdag aften – rystende at barpersonalet tilsyneladende var dem der råbte højest!
Jeg har en bas magen til Nicolai Munchs. Jens må gerne låne den.
Nørlund var ekstremt ukoncentreret i Aarhus men efter sigende nåede han at lære sine egne sange i løbet af turneen. Men hvor blev den gæsteoptræden fra Jens U. af som jungletrommerne havde meldt om?
iben, don’t worry – vi skal nok blive klar, uanset hvad.
Jeg så ham (Nørlund) på Pitstop sidste fredag, men sikke da folk snakkede – øv!!! Men ellers var HAN jo skide god:-)
Håber virkelig I bliver klar til tour!