Albummet der blev universelt hyldet som R.E.M.’s mesterværk. Og en frygteligt god plade er det, tiltrods for den her nok aldrig vil komme i en top-3 over de mest afholdte longplayers med det lille Georgia-band, der over tid og med flid voksede sig så verdensenorme. Allerbedst ved albummet er måske den perfekte tretrinsraket, der lukker det. Fællessangen og Elvis-ekkoet ‘Man On The Moon’ afløses af den erindringssårbare Mike Mills-klaverballade ‘Nightswimming’, som for langt de fleste bands ville være et naturligt og mindeværdigt stærkt farvel. Men ikke R.E.M., der fremtryller et ekstra trin på skønhedsskalaen med ‘Find The River’, hvis ubesværede åre af levet liv og løst håb burde indrammes og sættes på nationalmuseum. Automatic for the People udkom i dag for 33 år siden, mens der nu netop er gået 14 år siden R.E.M. gik i opløsning. Og vi venter stadig forgæves på den Michael Stipe-soloplade, der aldrig kommer. Iøvrigt, og det her er en ting nede i musikken, læg mærke til det høje kor under Stipe i de sidste omkvæd på ‘Find The River’. Det er der det emotionelle lift kommer fra…