På denne blog er der nogen, der er glade for lister. (Jeg overvejer af og til at lave en liste over de mindst interessante lister, der har været bragt her, og det er i så fald ikke utænkeligt, at den vil være selvrefererende.)
I Far Out Magazine giver Elvis Costello et bud på en liste over de 500 bedste albums nogensinde.
Jeg bringer af pladshensyn ikke listen her, men det lille udpluk herunder afslører, hvor eklektisk listen (og dens ophavsmand) egentlig er.
The Beatles
o With The Beatles – 1963
o A Hard Days Night – 1964
o Help – 1965
o Rubber Soul – 1965
o Revolver – 1966
o Sgt Pepper – 1967
o Past Masters Vol. 2 – 1988
• Beck
o Odelay
• Bee Gees
o Best Of The Bee Gees
• Ludwig Van Beethoven
o Otto Klemperer Live At The Concertgebouw – Symphony #9 – 1965
o Symphony #7 – 1975
o Late Quartets – 1997
o Violin Concerto – 1997
• Derek Bell
o Derek Bell Plays With Himself – 1981
• Tony Bennett And Bill Evans
o The Tony Bennett And Bill Evans Album – 1975
The Replacements er på listen med All Shook Down, og Crowded House figurer med Temple of Low Men – bestemt ikke dårlige albums, men heller ikke deres bedste. Ej heller Ziggy Stardust er at finde blandt de 500 albums (!!!). Ovre i den klassiske genre bemærker jeg, at Gustav Mahlers 1. symfoni er nævnt i en indspilning fra 1968; underligt at f.eks. Barbirollis indspilning af den 5. symfoni ikke er der.
Men London Calling er selvfølgelig med. Alle kan tage det roligt.
På en prioriteret liste vil det også være sjældent, at opsamlinger vil være at finde, som fx. Best of The Bee Gees og Past Masters Vol. 2 (The Beatles). Kan også undre at Abbey Road ikke er med, speaking of The Beatles.
Men det er nok, som Jens skriver: Vis mig din pladesamling. Og det er da fedt at se hans brede smag, som lever fuldt op til hans variation som kunstner.
Naturligvis kan vi det, men at anbefale så mange som 500 er næsten ligesom at anbefale….slet ingen.
Jeg syntes nok, at jeg har set en EC top 500 en gang for år tilbage, så det er nok den samme. Det undrede mig også lidt med fravær af de sidste ca. 20 års musik, bl.a. fordi han for ikke så længe siden udtrykte stor beundring for Nick Cave’s “Push The Sky Away”.
Men selv om en kortere, prioriteret liste måske havde været sjovere, synes jeg alligevel at listen oser langt væk af kærlighed til musik. Og det kan vi vel godt lide her, tænker jeg.
Det er en liste hentet fra det amerikanske tidsskrift Vanity Fairs årlige “music issue” årgang 2000…
Han har åbenbart ikke lyttet til musik de sidste 20 år.
Naturligvis er Verdens Allerbedste Album med, men man tager sig alligevel til hovedet. For en mand der laver en top-500 over de bedste albums ever, vil først og fremmest vise os sin egen pladesamling. En top-20 eller top-30 havde været interessant, men hele 500? Get out of here! Hele den fine/svære ting omkring den slags lister er jo netop de smertelige fravalg. Det er en ommer, Elvis.