I dag udkommer Something Rotten! Punk i Danmark, Jan Poulsen’s store bog om punk/postpunk-generationens gøren og laden her i landet i årene 1977-85 På 400+ sider fortælles historien opbyggende – a la amerikanske Please Kill Me og From The Velvets To The Voidoids – af de folk der var med og investerede ungdom i en outsiderkultur, hvis inspirationsbetydning skulle vise sig langt større, end det snævre miljø, den trods alt udgjorde i Danmark, skulle lade tro. En fornemt researchet og velsammensat bog af Jan Poulsen, der undervejs bl.a. kommer omkring alt hvad der er værd at vide om årene i Pisserenden, om Kliché og Sods, om punkscenens funktion som samlingspunkt for utilpasset ungdom med ofte meget forskellige rødder, verdenssyn, mål og metoder. Kan kun anbefale den underholdende læsning af dette stykke støjende Danmarkshistorie på speed, overdrev og kontanthjælp.
2 tanker om “Something Rotten!”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Et must! Skal blive læst med stor fornøjelse!
Jeg har snakket med Jan Poulsen i den forbindelse: http://substans.info/jan_poulsen.htm