De fuckede up og blev et af firsernes mest utålelige store bands. Endte vel nærmest som en oppustet hån mod alt det fine, de oprindeligt havde stået for. Men inden da var der 2-3 lysende år, hvor skotske Simple Minds allerforest var med til at vise vejen frem for den nye musik. Deres moderne europæiske tilgang, fascinationen af Herzog, Kinski, Bowie og Kraftwerk, den lette synth-bølgende sound, med de rastløse vandrende bassgange under Jim Kerr’s billedrige stream of conciousness-tekster af lidenskab og bevægelse, ramte rent ind fra omkring 1979 til hovedværket New Gold Dream i efteråret 1982. En drøm af et album der, trods bandets senere så beskæmmende deroute, stadig giver stor mening at lytte til. Her åbningssangen derfra, optaget live en aften netop det efterår i Newcastle…
5 tanker om “En midsommernats drøm”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Er det bare held når U2 fik det kommercielle gennembrud de fik! og ikke Simple Minds! Yes U2 var fede på de første albums men groundbreaking – det var de aldrig. Simple Minds blev fanget i dilemmaet: Indie-band – kommercielt band. Var der en eller anden pengemand der fangede SImple Minds efter New Gold Dream og så en profitmulighed i bandet – jeg tror det. Den aften i Falconer – var vi alle Jim Kerr’s New Gold Dream – de betagende kropsbevægelser var fantastiske – kort efter med den miserable sparkle in the rain var magien væk i Valby Hallen.
Ja, det var godt nok en trist deroute. Der er ganske enkelte, korte øjeblikke siden, hvor det er som om Simple Minds har været i nærheden af at finde lidt af storheden fra Empires and Dance til og med New Gold Dream frem igen. Men…
Jeg købte et enkelt af de senere albums som nyt og har fundet et par af deres senere albums brugt. Men hver gang er jeg blevet skuffet over den vulgærsentimentale stadionrock, det mest er endt med. Simple Minds prøvede med den gamle besætning og den gamle producer fra New Gold Dream på Néapolis, som jeg fandt brugt for en tyver engang. Men heller ikke her gik det som det skulle.
Jeg var der også i Falconer i 1983 til en fuldstændig fantastisk koncert. så dem senere i midt 80’erne og jeg kan kun istemme 100% Jens’s beskrivelse af bandets afvikling. Men et nummer som “I travel” er jo stadig tåleligt at høre i dag.
30. marts 1983 – jeg var der selv! 😉
Billetten til d. 26. er fra 1984, hvor anderledes problematiske Sparkle In The Rain blev turneret.
Ak ja, det var dengang Simple Minds toner og ord var jomfruelige og smukke og New Gold Dream formelig blev slidt op på pladespilleren.
Måtte lige grave nogle gamle koncertbilletter frem af gemmerne. Den ene kan jeg se er til fremmøde d. 30. marts 1983 i Falkoner Teatret med teksten “DKB presents Simple Mind” ;-). Den anden billet har teksten “DKB presents Simple Minds – nu med s, men til gengæld kun datoen 26. marts. Nogen der kan huske året?