Chelsea girls are the best in the world for company…

Beklager hvis overskriften muligvis er misvisende; denne post handler ikke om Fernando Torres og dem fra Stamford Bridge, men derimod om et noget ældre engelsk band. I Love Shop havde både Henrik og jeg et blødt punkt for Ian Hunter’s Mott The Hoople, hovedsageligt via hele den bittersøde grundengelske 70’er-tone de sammen spillede ud fra. Deres største hit ‘All The Young Dudes’ var en foræring fra Bowie (Ian Hunter havde først sagt nej tak til ‘Suffragette City’…!) da bandets egne forsøg ikke helt formåede at brage igennem hitlydmuren til rockstjernehimlen. Som sådan var forsøgene og skuffelserne mange for Mott The Hoople. Her deres 13. single, fra oktober 1974, den allersidste indspilning inden Ian Hunter fik nok og gik solo. Man fornemmer godt i sangens, ordenes og produktionens triste overall-stemning, at noget ligesom er knækket og forbi…

Skriv et svar