When saturday comes

Grund til at være nervøs. Efter Liverpool’s fine sejr i Carling Cup-semifinalen ude mod Manchester City, synes det anderledes nemt, når de primitive dødboldsfanatikere fra Stoke City, et bastant solidt men forfærdeligt hold, kommer til Anfield lørdag eftermiddag. Men denne sæson har været rig på overkommelige opgaver, specielt på hjemmebane, der ikke er blevet klaret. Hvor Liverpool ikke har formået at sætte sig igennem, men er faldet ned på niveau med det hårdt kæmpende udehold, hvis målmand surrealistisk ofte har stået en man of the match-fantomkamp og klaret uafgjort med hjem. Ja, det har sgu’ været frustrerende at opleve igen og igen de seneste måneder. Heldigvis er Steven Gerrard nu endelig tilbage på banen og spændende er det i morgen, om ikke hans tilstedeværelse kan bibringe en helt anderledes dynamisk autoritet i Liverpool’s spil, i endnu kamp et godt fodboldhold bør kunne sætte sig på. Sådan et hold har Liverpool alt for ofte på Anfield ikke lignet uden ham.

Liverpool – Stoke City, lørdag, kl. 16.00, Kanal 6/downthelocal 

PS – Skal nævnes billedet ovenfra er fra Sheffield, vinteren 1992-93, hvor Liverpool – sammen med en pludselig snestorm – en iskold lørdag eftermiddag var på besøg på Hillsborough hos Sheffield Wednesday. Ikke den værste dag at være på de Yorkshire-kanter, skulle det nu være, for samme aften inde i Sheffield, på det lokale spillested The Leadmill, kunne man opleve da spritnye Suede, der samme uge havde sluppet 3. single ‘Animal Nitrate’.

7 tanker om “When saturday comes”

  1. Suede! Lyslevende Med BB og BA i harmoni, uden al den afstand der sidenhen kom. Det ville jeg meget gerne have oplevet,

    Harmonisk har Liverpool også set ud, siden Skipper kom tilbage. Respektindgydende og bekymrende, på én og samme gang, hvordan han løfter Liverpools spil, kvalitetsmæssige højder, hver gang, han kommer tilbage fra ufrivillig pause.
    Håber vi let som vinden, tager 3 point fra Stoke. På Anfield, har vi såmænd haft et udemærket tag på dem, anderledes deprimerende forholder det sig, når vi rejser mod Stoke On Trent.

  2. Det må betyde noget at det er præcis 50 år siden sidst … og lad bare de andre tophold samle flere karantæner sammen … Parker skal bare være med mod City, så kan man begynde at tro lidt på det …

    Sh.

  3. Tjek youtube: Samir Nasri gets ripped on by
    Liverpool fans after City game

    Fantastisk…

  4. Det bliver i sandhed en spændende mandag. Spurs tager i mod Wolves, inden turen næste søndag går mod Manchester til et (lidt overraskende) topopgør mod City.

    Jeg havde på forhånd ikke troet på, at Spurs ville ligge så godt til i toppen, men havde håbet på en placering omkring 5-6-7, men Harrys tropper har i den grad overrasket med positiv og offensiv fodbold og en stor lyst til at være spilstyrende – det havde jeg ikke set komme. Nu håber jeg, at den manglende eurpoæiske succes vil betyde, at vi den 13. maj hæver pokalen hjemme på White Hart Lane for første gang i så mange år, at det ikke skal nævnes her.

Skriv et svar