Vi har tit nævnt Leonard Cohen her på bloggen. Jeg holder også meget af ham, og koncerten den koncert han gav i Aalborg for lige knap to år siden var ganske enkelt en af de suverænt bedste koncerter, jeg har overværet. Ved den lejlighed fik jeg omsider taget mig sammen til at anskaffe mig mandens samlede værker.
I The New Statesman giver Stuart Maconie fra BBC en anmeldelse af to nye bøger om Cohen. Den ene er Leonard Cohen on Leonard Cohen og er en samling af interviews, han har givet gennem årene. Den anden er en biografi af Liel Leibovitz, A Broken Hallelujah: Leonard Cohen’s Secret Chord. Begge bøger virker til at være interessante; Cohen er i det hele taget en interessant mand, og ligesom det er tilfældet med f.eks. Bruce Springsteen virker han som en mand, man gerne ville lære at kende personligt. Stuart Maconie får også denne tanke, men må indrømme at han måske bedre kan lide mennesket Cohen end hans musik. Sådan har jeg det nu ikke – jeg holder også af Cohens sange.
Men dette afsluttende citat fra anmeldelsen kan jeg bestemt sagtens tilslutte mig:
How can you not warm to someone who, when a concert audience applauded the intro to a tune, jokingly remonstrated: “How can you possibly know what song this is? All my songs start this way.”
Jeg kan anbefale Cohens digtsamling “Barmhjertighedens bog” (godt oversat af Bo Green Jensen). Her er en enkelt smagsprøve:
“Jeg hørte min sjæl synge bag et blad, plukkede bladet, men så hørte jeg den synge bag et slør. Jeg rev sløret itu, men så hørte jeg den synge bag en mur. Jeg brød muren ned, og jeg hørte min sjæl synge imod mig. Jeg byggede muren op, lappede forhænget, men jeg kunne ikke sætte bladet fast igen. Jeg holdt det i min hånd, og jeg hørte min sjæl synge mægtigt imod mig. Sådan føles det at studere uden en ven.”