It’s grim up north. Brendan Rodgers har for nu opgivet sin egen posession-drøm om the beautiful game og sejler pt. LFC’s redningsbåd efter devisen winning ugly. Som naturligvis er at foretrække fremfor losing ugly. Sidste lørdag på Anfield havde noget uheldigt tabende Stoke City således mere boldindehav end Liverpool. Og tirsdag aften i Leicester var igen en rodet affære, med fri modstanderjagt på en ret lysende Raheem Sterling – helt igennem crazy at Lee Mason kan kalde sig Premier League-dommer! – og derudover mest en masse moslen og ihærdig boldflytning. Leicester City begik på aftenen chokerende mange fejl, så mange at selv Mignolet’s hjerteskærende selvmål skulle vise sig ligegyldigt. Sunderland kommer til Anfield lørdag med store tæsk i bagagen fra midtugens møde med overlegne Manchester City. Så ikke den kamp, men til gengæld da de i lørdags holdt 0-0 mod et stærkt Chelsea-hold, og der egentlig kun viste gode takter, specielt i organisation. Hvilket fortæller, at Guy Poyet’s mænd vil have rimelige chancer for at få uafgjort med hjem fra Liverpool, der formodentlig uden Steven Gerrard (der ventes sparet til Basel-kampen på tirsdag) hjemme vil spille ligeså haltende, sidelæns og forudsigeligt som senest mod Stoke. Hvilket slet ikke er optimalt, for LFC har brug for at tanke enhver mulig medgangs selvtillid før en uge med først den ultravigtige CL-dyst og dernæst en vis berygtet udekamp mod en klub ved navn Manchester United.
Liverpool – Sunderland, lørdag, kl. 16.00, 3+/6’eren
Synes det haltede lidt i lørdagens panel!!! Men endnu mere på banen – det er vel sådanne kampe der skal vindes hvis håbet om øverste halvdel skal leve også selvom indkøb har karakter af udvikling. Som regel har udviklingsspillere store udsving men der er der vel ikke tale om her, men et generelt lavt offensivt niveau.
Men 7-8 spillere til en milliard blev købt i sommervinduet for at gøre truppen bredere mod CL, for at forstærke bænken, for at gøre bygge op og udvikle. Det giver ingen mening, at det ser så skidt ud, som det rent faktsik har gjort.
Forskellen ligger vel også i at LFC ikke køber allerede udviklede topspillere, som nu Man U gør med De Gea, Mata, Di Maria og Falcao, men istedet køber ufærdige projekter, der måske/måske ikke vil blomstre under det pres, de ikke har prøvet før. Mange penge spildes gennem fejlkøb på den usikkerhedskonto. Moneyball down the hill.
har selv undervurderet Suarez betydning en del, men at det kunne ende så skidt spillemæssigt havde ingen regnet med. Når man ser Southampton ved man at det kan lade sig gøre selv uden stjerne som Suarez og her tænker jeg ikke kun på forsvaret som er ret unikt i Southampton men også spillet fremad banen.
Problemet er vel at LFC ikke synes i proces mod noget bedre – dvs under opbygning og udvikling som man kan se MANU er.
Men håbet lever og ser frem til lørdagen og det fremragende panel!!!!