20. december 1980 sam-livesendte DR en af tysk TV’s store helaftenskoncerter fra Gruga Halle i Essen. Husker ikke hvem der ellers var på scenen aften, kun at Talking Heads – da på tour med helt nye Remain In Light – stjal billedet helt og aldeles med en eksplosiv blend af New York City-cool og utæmmet afrikansk musik. Her aftenens første ekstranummer, den uforlignelige ‘The Great Curve’, netop fra karrierehøjdepunktet Remain In Light…
6 tanker om “Multikulti”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg kan faktisk lide alle de albums, der er blevet nævnt. “Little Creatures” er især undervurderet.
Selvom jeg sætter utrolig meget pris på “Remain in Light” og “Fear of Music”, og tit hører begge plader, må jeg indrømme, at mine favoritplader med Talking Heads er debutpladen samt den poppede, men fantastiske “Little Creatures”. Sidstnævnte er for mig et perfekt poprock album, der med sin tidsløse produktion lyder frisk og nærværende i dag. Ved godt, at det ikke er politisk korrekt og jeg har mange gange forsøgt at overbevise mig selv om, at nu havde “Remain in Light” taget teten, men de to andre plader får mig til at hoppe, danse, lave underlige bevægelser og synge med for fuld hals. Min lille datter på to år er også vild med disse plader og vi ter os tit tossede i stuen til “And She Was”, “Uh-Oh, Love Comes to Town”, “Perfect World”, “Tentative Decisions”, og alle de andre.
I øvrigt er det da interessant at du værdsætter hele dette funky forløb.
Prøv at lytte til f.eks. http://www.musicme.com/Gnags/titres/Mig-Og-Mississippi-t556599.html
Tror aldrig Gnags lyttede den vej. Var det ikke snarere Grace Jones og hendes produktion, som var deres lys frem dengang?
Hvor havde Gnags været uden dem?