…kan være både overdrevent sukrede og überfantastiske samtidig. Specielt hvis de er undfanget i entertainment-USA i slut-50’erne/60’erne/start-70’erne. Tænk f.eks. Jimmy Webb og Glen Campbell’s ‘Galveston’, Dean Martin’s ‘Welcome To My World’, Faron Young’s ‘It’s Four In The Morning’, Charlie Rich’s ‘I’ve Lost My Heart To You’, Townes Van Zandt’s ‘I’ll Be Here In The Morning’, Ray Peterson’s ‘The Wonder Of You’, The Big O’s ‘It’s Over’, den slags utilslørede hjertekælvinger. Som også den her, Bob Lind’s ‘Drifter’s Sunrise’…