Sidste lørdag aften i Berlin trak en Silkeborg-flok med antennerne ude denne side med på klubben Bi Nuu under Schlesisches Tor i Kreuzberg, hvor der var dark wave-aften med et islandsk, et tysk og et tyrkisk band. Aftenens stjerner, publikumsmagnet og headliner på den udsolgte klub var ubetinget den tyrkiske duo She Past Away, der med sikre greb, sequencers og elektrotrommer spillede en iskold postpunk-dødsdisco med beundringværdig stilsikker The Cure-guitar ovenpå. Sangeren er ikke optimal med sin nærmest Sisters of Mercy-gothiske brummestemme, det er hans fornemme guitarfigurer og musikken omkring dem, der er attraktionen i Bursa-duoen. Her et stærkt nummer fra 2012-debutalbummet, som skal spilles HØJT…
8 tanker om “Kasvetli Kutlama i Kreuzberg”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Uanset inspirationskilde så kan det her nummer noget, men de burde finde sig en forSANGER..
She Past Away har vist lyttet grundigt til Unmack: Film Vi Har Set 😉
Kasvetli kutlama betyder forresten “dyster fejring”. De kunne også have kaldt sig Gelecek Haftaki Televizyon.
Jo, de var!
Nej, det var de så altså desværre ikke.
De rigtige guitarister i det rigtige Næste Uges TV var også bedre!
😉 Ham guitaristen her spiller altså en imponerende postpunk.
Det rigtige Næste Uges TV var meget bedre!