60’ernes England og den da helt nye post-Dylan selvbevidste rockmusik fostrer mange markante sangskrivere. I eftertiden lyser Jagger/Richards og Lennon/McCartney bredest for den tid, men den nok største set herfra, en mand der formår at blande de sarteste fine melodier med music hall, rocknroll og ord, der i deres elegant indfølte beskrivelse af England og engelskhed står en novelist værdig, er The Kinks’ Ray Davies, som i dag fylder 75 år. Her demonstreret på en alt for ukendt sang – ubegribeligt nok kun et bonustrack på soloalbummet Working Man’s Cafe (2007) – der i sin specielle melodi og let vemodige tekst er klassisk Ray Davies/The Kinks. Long may he run!
6 tanker om “Muswell hillbilly”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Vi snakker endda det absolut nordlige London her. The Kinks kunne aldrig være fra Sydlondon.
The Kinks er et meget engelsk musiknavn. Der er jo (endnu) andre nationer i Storbritannien også! Strengt taget er de nok mest londonske af udtryk.
Og Kinks er, udover at være lidt undervurderede, i hvert fald i Danmark, hele vejen igennem bare SÅ britiske. På den gode måde. Gælder såvel deres hitsingler fra midt/slut-60’erne og start 70’erne, som – især – deres omfattende albummateriale
Undskyld hvis jeg har skrevet dette før, men følgende er verdens bedste anekdote om Davies-brødrene, og får Gallaghers til at virke direkte patetiske..: Ray &Dave slås som unge derhjemme, Dave slår Ray så hårdt han rammer kanten af klaveret og går i gulvet. Dave får sympati, og tænker han må høre om storebror er OK, hvorefter Ray, fra gulvet, slår en lige højre direkte i øjet på Dave.. (historie citeret fra Rolling Stone)…Hvem siger spændinger ikke skaber god musik;-)
En “novelist” er enten en romanforfatter eller – snarere – en forfatter (som Alice Munro eller Dorthe Nors), der først og fremmest skriver noveller.
Paul Westerberg (der bestemt ikke er en dårlig sangskriver) står i en stor og god gæld til Ray Davies.