I denne uge drager Jens ud på landevejene. Lad os derfor få jeres adrenalinniveau op i god tid med et citat om en kontroversiel musikgenre. Det er nok ikke britisk rock i mol eller amerikansk alt-country. Men hvad er det så? Er det `satirisk’ hiphop der synes at vold mod homoseksuelle er i orden? Er det black metal med afbrænding af kirker? Er det Big Fat Snake (i begge versioner)? Eller måske jazz? Nej, nej.
Jeg foretog nogle valgundersøgelser til en række af de koncerter, jeg var med til, og der var resultatet slet ikke så sort-hvide. Mens der til koncerter med Susanne Lana og Richard Ragnvald var en stor tilslutning til borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Venstre, var der for eksempel et ret stort flertal af SF’ere til Lis og Pers koncerter,” siger Henrik Smith-Sivertsen.
Henrik Smith-Sivertsen har skrevet en Ph.D.-afhandling om dansktoppen. Han udtaler desuden:
“Det er en nedskrevet strategi for DR at spille det, befolkningen gerne vil høre, men ifølge deres egne lytterundersøgelser er der for mange, der støder sig på dansktoppen, og derfor er den røget ud af sendefladen – det samme gælder heavy metal. Nogen kan simpelthen ikke holde det ud. Men derfor kunne man måske godt diskutere, om DR overholder sine public service-forpligtelser.”
Citaterne stammer fra en artikel i dagens udgave af dagbladet Information. Se hele artiklen her.
Lige en lille korrektion fra en selvoptaget akademiker:-) Min afhandling handler ikke om dansktoppen, men derimod en specifik musikalsk praksis og dens historie, nemlig at skrive danske tekster til udenlandsk musik. se smith-sivertsen.dk/afhandling.asp. Det handler selvfølgelig om schlager og dansktop, men så sandelig også om rock. Måske mere om rock end noget andet, når det kommer til stykket.
Dansktop er i min optik primært et negativt defineret genrebegreb, og praksissen at lave danske tekster til udenlandske sange har i høj grad været en ugleset praksis og et vigtigt instrument for rockens selvlegitimering. Det lyder måske lidt kedeligt og snørklet, men det er faktisk en meget spændende historie, jeg fik fingrene i.
Jens dog er undskyldt, fordi jeg har været gennem journalistikkens mediemølle, og så kommer der til noget ganske andet ud end det, der bliver proppet ind.
Når det så er sagt, så er der alligevel den sandhed i det, at jeg i øjeblikket skriver på en bog om emnet, men det er lidt en anden sag. Ingen, og slet ikke jeg, ved hvad den bog helt præcist kommer til at indeholde. Det ved jeg forhåbentligt om et par uger, for så slipper pengekassen op:-). jeg ved dog så meget, at jeg ikke tager stilling til, hvorvidt musikken er god eller dårlig. Jeg er mere interesseret i, hvorfor nogle mennekser synes det er godt.
Til lykke med syvogfirsindstyvendepladsen, Jens. Det var et stærkt felt! 😉
http://radio100fm.dk/top100
Jeg kan ikke sige noget, for min viden om vore dages dansktop er for ringe. I virkeligheden er det vel fordi jeg er så lidt imponeret over denne genre, som den tager sig ud i vor tid.
I min (og Jens’) barndom var det anderledes fat. Der var selvfølgelig også en masse ligegyldige navne (Alice&Rita, Gert Gynther, Lars Stryg osv.) – men så var der også det stik modsatte! Thøger Olesen og John Mogensen var dygtige sangskrivere. Gustav Winckler og Grethe Ingmann var dygtige musikere. Sidstnævnte er efter min opfattelse en af dansk popmusiks største kvindelige vokalister – den anden er Anisette. Birgit Lystager, som Jens nævner, var også en dansktopsolist med ambitioner (jvf. min kommentar om Svend Åge Madsen). Peter Belli lavede en del tvivlsomme sange, men hans tidlige dansktopnumre lå i forlængelse af hans beat-periode. Kendte skuespillere, der også sang, var også forbi dansktopgenren – Daimi, Otto Brandenburg og Preben Kaas.
Dansk rock (eller hvad vi nu kalder det) er i mangt og meget påvirket af denne periode af dansktoppen. Måske er det også derfor, der kom en reaktion mod dette at synge på dansk.
Det ser ud som om det var det laveste niveau i dansktoppen fra dengang, der endte med at sætte standarden for dansktoppen i dag. Eller måske er der bare meget dårligere crossover-muligheder og nogle langt mindre ambitiøse produktioner og sangskrivere i vore dages dansktop?
Hvem er f.eks. vore dages Thøger Olesen? (Et bud er selvfølgelig Jens, men hans musik er ikke dansktop.)
P.S. Olesen & Olesen fik i sin tid testet et nummer fra Indenlands Udenbys på Dansktoppen – det kom ikke med!
Okay, hvad er en dansktopignorant så gået glip af? Hvem spiller ud med en Lis & Per eller Kandis top 5?
Hvem ved at selveste Svend Åge Madsen har skrevet sangtekster til Birgit Lystager?
Ved ikke med dansktop, ved slet, slet ikke. Ved kun at LS-bass Thomas Risell’s far har produceret mit eget favorittrack indenfor genren, den så heftige ‘Smilende Susie’ med Birgit Lystager.
SMILENDE SUSIE
Hun boede på prammen nede ved kajen,
der var hun kendt som smilende Susie,
En masse drenge stod der ved kajen,
blot for at se på smilende Susie,
Susie var glad og munter og livlig,
hendes figur var helt ubeskrivelig,
Og hun var fri som havet og vinden,
vinden der kyssede Susie på kinden,
Og derfor stod drengene stille og lurede,
nr Susie hun vaskede og skrubbede og skurede,
Og der blev drømt søde drømme om Susie,
drømme med bryllup, med børn og med hus i.
Susie gik rundt og smilede stille,
hun vidste jo godt hvad drengene ville,
Men et var kajen, et andet var prammen,
det blev forklaret dem alle sammen.
Hun boede på prammen nede ved kajen,
der var hun kendt som smilende Susie,
En masse drenge stod der ved kajen,
blot for at se åp smilende Susie.
Sussi hun havde en plan der var vigtig,
havde en grund til at vre så forsigtig.
Frst vil jeg være studine sagde Sussi,
så kommer drmme med brn og med hus i.
Og dermed fik drengene alle en næse,
og hun fik fred og ro til at læse.
Det spændende er for mig og for flere,
hvad smilende Sussi så vil studere.
Vildt!
Jeg er mere til diskometal end dansktop