Time for ex-heroes?

Tirsdag aften i næste uge står The Libertines på scenen i Store Vega. Meget vand er løbet under broen siden bandets skilsmisse fra Pete Doherty omkring andet album i 2004, og allerede sidst det gendannede The Libertines spillede København i 2014 var der en letbitter følelse af cashcow over bandet. Det blodbrødre-fællesskab, der oprindeligt faldt Carl Barat og Pete Doherty så let, var ikke længere til at høre eller få øje på, også selvom den så engelske musik larmede korrekt og næsten lød som dengang, det hele betød alverden for de involverede. Men det gør det bare tydeligvis ikke længere. Så hvad nu hvis vi istedet bevæger os hen til længe før bandet og dets tidlige gyldne periode? Ja, hvad om man forestiller sig, Doherty og Barat’s fædre måske i 1977 har spillet i band sammen og udsendt skramlet rockmusik i Albion? Ingen fra London-punkbandet The Vibrators svarer godtnok de tos efternavne, og Pete Doherty’s unikke sans for lyrik og sang-ord er fraværende, men i det musikalske ligger blueprintet til det oprindelige The Libertines jo lige her…

Skriv et svar