Under navnet Julian Plenti solodebuterer Interpol-frontmand Paul Banks i disse dage med albummet Julian Plenti Is…Skyscraper. Den fra Interpol så stålsatte bandlyd er til lejligheden skiftet ud med en langt mere varieret instrumentering, spændende fra ensomt klaver, tæt spansk guitar, gjaldende trompet, kølige electronics og samplede stemmer over til el-guitarbåren indierock i det velkendte Joy Division-sangområde, Paul Banks med Interpol de seneste år selv har regeret så håndfast.

Ligheden til trods – som skal være stor når den karakteristiske sangstemme sætter ind! – er der noget anderledes afvæbnende og utilsløret over Paul Banks på Julian Plenti-albummet. Den nærmest fascistisk stramme disciplin, der altid har kendertegnet moderbandet i både arrangement og udtryk, er givet fri her. Det giver sprækker som åbninger i en flok kantede sange, der ved flere gennemlytninger vokser sig til meget mere, end blot en forglemmelig rasteplads på vej vejen mod mere Interpol.