Everybody’s got to learn sometimes

Havde det stramt i 1980 med de stille vers på engelske The Korgis’ hitsingle ‘Everybody’s Got To Learn Sometimes’. Klaver-akkorderne stod sært udvaskede på den vestamerikanske singer-songwritermåde fra før punk. Og sangordenes banalitet lød som fra samme historiske kompost. Og så var den endda den meget voksne violinsolo i C-stykket. Men altså, omkvædet, det var tæt på uimodståeligt med sin molløftende og svimlende vemodige Prophet 5-tsunami, specielt som det udviklede sig hen mod slutningen af sangen, hvor trommer var faldet ind, vokal ud og både synths samt Solina-strings bare blev skruet op og op i mixet. En vildt forførende musik. Faldt over singlen forleden og må tilstå nu, det var en stor fejl dengang at afskrive sangen på baggrund af de vers, der funktionelt lægger så underspillet perfekt op til den store forløsning. Ja, alle skal blive klogere på et tidspunkt, som titlen siger det. Her tog det så 46 år…

Skriv et svar