Bring on the dancing horses

Den bedste version af Echo and the Bunnymen’s uovertrufne nonalbum-single ‘Bring On The Dancing Horses’ er vel den 12″er-extended version som kører herunder. At udvide nummeret og give plads/ånderum til dets lydmæssige lag hæver kun dets flag endnu højere end 7″erens to minutter kortere udgave formår. ‘Bring On The Dancing Horses’ blev udsendt 7. oktober 1985 som første nyindspillede sang siden Ocean Rain (1984), næsten halvandet år tidligere. Umiddelbart var der en del murren i krogene over den her helt nye Bunnymen-producer Laurie Latham’s anderledes maskinstyrede produktion, men set i bakspejlet forekommer den kritik nok lidt for tonedøv overfor, hvad rent faktisk blev serveret her, en grandios Bunnymen-popsingle til den helt lange bane…

Skriv et svar