The Cure-singlen, der binder Faith (1981) og Pornography (1982) sammen, udkom i England for 45 år siden i dag. Tid bliver en abstrakt størrelse, når fire minutters rockmusik pludselig har personlig historie, der går så langt tilbage. Og endnu mere svært begribelig når denne musik stadig formår at tale i øjenhøjde til sin lytter på tværs af næsten et halvt århundrede. Måske dét netop er indbegrebet af evig ungdom, at holde en flamme i live, hævet over noget så trivielt matematisk som afrevne kalenderblade?