
The Cure-singlen, der binder Faith (1981) og Pornography (1982) sammen, udkom i England for 45 år siden i dag. Tid bliver en abstrakt størrelse, når fire minutters rockmusik pludselig har personlig historie, der går så langt tilbage. Og endnu mere svært begribelig når dets lyd og udtryk stadig formår at tale i øjenhøjde til sin lytter på tværs af næsten et halvt århundrede. Måske dét netop er indbegrebet af evig ungdom, at kunne holde en flamme i live, hævet over noget så matematisk trivielt som afrevne kalenderblade?
Lige netop det “dets lyd og udtryk stadig formår at tale i øjenhøjde til sin lytter”, synes jeg er en af The Cures helt klare styrker.
Mange (ikke alle men mange) af deres tidligere numre står stadig med uformindsket styrke og relevans.
Push med 41 år på bagen er et andet, stærkt eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=kMjWcXVM558