Fordi klasse ikke fornægter sig. En ret hjerteknusende sang fra ABBA’s skilsmisse- og opløsningsalbum The Visitor (1981), hvor Björn og Benny skrev sange om at blive skilt og stå alene tilbage, som de fik deres kommende ekskoner til at synge. Lyder nærmest sadistisk, men isåfald har ondskab aldrig lydt så himmelsk. De nedadgående korharmonier er til at dræbe for.

Sidste november i Stockholm for at se Thåström boede jeg på Djurgården på et hotel, som delte lobby med byens ABBA-museum. Havde glemt hvor store ABBA var – og er – i almindelig folklore, men blev hurtigt mindet om det der. Var som at bo ovenpå Graceland eller noget. En enorm trafik ind og ud, af ABBA-turister aus dem ganzen Welt. Ved ikke om de hører samme storhed som jeg i nu denne sang, men ved gud, jeg håber det for dem…