Her på bloggen har vi ikke noget imod nepotisme, så længe det bliver blandt venner. Der er altid amatørmusikere i fjernsynet fredag aften, men ude omkring spiller den ægte vare heldigvis stadig. Jeg er netop hjemkommet fra aftenens koncert med en veloplagt Nikolaj Nørlund. Første gang NN spillede i Aalborg var forresten 13. august 1989 med sit daværende band Trains, Boats and Planes på 1000Fryd. Jeg var der ikke; jeg boede i Edinburgh. Senere vendte han tilbage flere gange med dette engelsksprogede band, bl.a. til en havnefest i 1992 (og da var jeg tilbage i Danmark), hvor en coverversion af Povl Dissings “Snehvidekys” var et forvarsel om den udgave af sangeren Nørlund, de fleste kender bedst – fra Navnløs og frem til Plan A. Her til aften var han helt solo (1 mand og 2 guitarer, én guitar ad gangen) og kom godt rundt i sit efterhånden store værk – sjovt nok dog med titelnummeret fra sin nye cover-EP Kom med et bud som en undtagelse. Se ham, hvis han kommer forbi jer – det er det værd. Inden NN kan man desuden opleve en knust have, som nogle sætter højt.
Jens – ENIG! hr. Nørlund har vel nærm,est en “aristokratisk” stemmepragt og det er positivt ment 🙂
Get real – Nørlund synger da for vildt! Han har i modsætning til så mange andre formået at blevet bedre og bedre med alderen. Tjek seneste The Rhonda Harris-mesteralbum, eller åbningssangen ‘Den Første’ fra Plan A-EP’en, eller ‘Under Fremmed Flag’ fra seneste album i eget navn. Decideret userisøs hvis man påstår han peakede for år tilbage… 😉
Midlife crisis?
Nævnte EP er altså ikke meget værd. Nørlunds versioner savner den lethed, det schwung og den elegance, som originalerne besidder.
Og hele ærligt: Lige have en “stemmepragt” som Nørlund (misforstå mig ret, den gør fyldest på eks. Strunge-pladen)og så indspille en helt, helt nedbarberet udgave af supercrooner Brandenburgs To lys på et bord??? Det er altså at udstille sig selv.
Jeg glæder mig nu mere til den næste Rhonda Harris-plade, som meget gerne må fortsætte stilen fra “Here’s The Rhonda Harris”. Den var go’!