Den krølhårede Oh No Ono-lookalike, der her går i land på Langelinie, skal efter sigende være Bob Dylan. Året er 1966, hvor Bobby d. 1. maj har show i KB-Hallen på Frederiksberg. Der spiller han bl.a. sange fra sin revolutionerende elektriske Blonde On Blonde-longplayer, der vil udkomme kun 15 dage efter. Resten er historie, som de siger. Bob Dylan har fødselsdag i dag, hvilket vi her markerer med en meget senere sangtekst, der utilsigtet giver levende billeder af manden selv:
THE MAN IN THE LONG BLACK COAT
Crickets are chirpin’, the water is high,
There’s a soft cotton dress on the line hangin’ dry,
Window wide open, african trees
Bent over backwards from a hurricane breeze.
Not a word of goodbye, note even a note,
She gone with the man
In the long black coat.
Somebody seen him hanging around
At the old dance hall on the outskirts of town,
He looked into her eyes when she stopped to ask
If he wanted to dance, he had a face like a mask.
Somebody said from the Bible he’d quote
There was dust on the man
In the long black coat.
Preacher was a talkin’ there’s a sermon he gave,
He said every man’s conscience is vile and depraved,
You cannot depend on it to be your guide
When it’s you who must keep it satisfied.
It ain’t easy to swallow, it sticks in the throat,
She gave her heart to the man
In the long black coat.
There are no mistakes in life some people say
It is true sometimes you can see it that way.
But people don’t live or die, people just float.
She went with the man
In the long black coat.
There’s smoke on the water, it’s been there since June,
Tree trunks uprooted, ‘neath the high crescent moon
Feel the pulse and vibration and the rumbling force
Somebody is out there beating the dead horse.
She never said nothing there was nothing she wrote,
She gone with the man
In the long black coat.
© Bob Dylan
Onde tunger anerkender Bob Dylan som en stærkt sangskriver, men mener samtidig, at han bør lade andre synge sine sange. Den diskussion færdiggøres sikkert aldrig. Men faktum er, at der gennem årene vitterlig er kommet talrige stærke Dylan-fortolkninger frem.
Nu hvor “The Man in the Long Black Coat” citeres, så vil jeg lige gøre opmærksom på Mark Lanegans stærke version (fortolkning er det næppe, da den ligger meget tæt på originalen – den ru stemme giver bare sangen en yderligere alvorlig tone):
Kan streames her: http://hypem.com/search/lanegan%20the%20man/1/
Tillykke til Bob. “Tænk – er han snart 70?”, udbrød min kæreste, da hun læste om dagens fødselar. Ikke den første til at undre sig over hans alder:
http://expectingrain.com/dok/jcli/PEANUTS_.GIF
Det er efterhånden lang tid siden nogen har insisteret på Dylan som “tidens prædikant” eller sådan noget. Tidløs det nærmere det ord, der hænger tilbage på det meste af produktionen – inkl. de seneste albums.
Political World er en dårlig Everything is Broken, men synes nu alligevel den åbner og klæder Oh Mercy ganske godt – teksten kunne være parkeret på Infidels, men lyden er mere Jack Frost end Daniel Lanois.
Her er setlisten fra R.E.M. koncerten i Vancouver igår aftes…det ser satme da godt ud. Naturligvis skal vi “belemres” med LMR og MOM, men tjek lige oldies som Time After Time (Anne Lise), Ignoreland (!!!) og Get Up.
1. Living Well’s the Best Revenge
2. What’s The Frequency, Kenneth?
3. Ignoreland
4. Second Guessing
5. Gardening At Night
6. Man Sized Wreath
7. Disturbance At The Heron House
8. Hollowman
9. Accelerate
10. West of the Fields
11. Houston
12. Electrolite
13. Losing My Religion
14. Time After Time (annelise)
15. Let Me In
16. The One I Love
17. Country Feedback
18. Bad Day
19. Walk Unafraid
20. Supernatural Superserious
21. Sweetness Follows
22. Get Up
23. I’m Gonna DJ
24. Man on The Moon
Ja, til lykke til Bob. Og Svend Auken, Mikhail Sjolokhov, Éric Cantona og Svend Gehrs.
Oh Mercy er i øvrigt en fremragende skive. Man skal blot springe første skæring over.