3 tanker om “Art of the cover”

1. Det var fint med denne saglige og velskrevne uddybning af din post.

   Rart at høre der er plads, at vi kan være uenige

   Det er heller ikke fordi, at jeg ikke kan se, at Morrissey til tider “taber sutten”, men jeg kan personligt sagtens følge en hel del af hans udsagn efter katastrofen i Manchester. Bestemt ikke alt.

   Fin reportage fra Afghan Whigs. Det var sgu en tur vi vist er en del, der gerne ville have været med på. Dulli ældes sgu virkelig med “dejlig beskidt ynde”.

2. Jeg var ikke i Falkoner, nej, men i Operaen vist gangen før, hvor ham fra Morrissey-solo.com, der var rejst hele vejen fra Californien for at se sit idol, blev forment adgang af Morrissey’s vagtværn. Chefen brød sig ikke om sidens skriverier…!

   Den aften synes jeg også var kritisk rent musikalsk, og evigt langt fra livestorformen som blev lagt for dagen i 90’erne, hvor ikke mindst dén aften i Store Vega omkring Southpaw var sublimt stærk.

   I Operaen sang Morrissey stadig fornemt – han ER jo en overlegent god sanger – men som oftest i dette årtusinde tid kørte hans band i grøften.

   Det klæder ikke en så stor sanger og historisk musikalsk figur som Moz, at omgive sig med et SÅ uformående band, der nu og igen nærmest spiller til niveau som en ok sammenspilsaften på et FAJABEFA-hold. Nej, jeg overdriver desværre ikke.

   Det står jo efterhånden klart – gennem interviews, reportager, endda Morrissey’s egen Autobiography – at han er sygeligt (!) nærtagende og derfor hellere omgiver sig med et band, der holder kæft og gør hvad der bliver sagt, fordi dets musikere ved, de er hevet langt op over hvor de egentlig hører hjemme, end et der kan spille op til hans egen høje standard.

   Med hensyn til Morrissey’s politiske synspunkter må han mene hvad han vil, selvfølgelig. Men at høre ham tale positivt om Brexit, og hvad der tjener England bedst, lyder kunstigt fra en mand, der har fravalgt bopæl i selvsamme land, muligvis for at slippe for at betale skat (han brokkede sig meget over høj engelsk skat i 2007), muligvis for at undslå sig den royalty-ertstatning Mike Joyce af en britisk domstol blev tilkendt, men som vist kun står til betaling såfremt Morrissey er i England et vist antal dage pr. år. Johnny Marr har betalt.

   I det hele taget virker det ikke som om Moz these days er halvt så glad for mennesker, som han er det for dyr. Og sådan var det ikke altid. Morrissey synes tabt på sin egen planet, hvor ingen kan kræve noget af ham, og hvis de gør, bliver de straks udstødt. Spørg hele hæren af tidligere musikere/producere/management-folk og pladeselskabskontakter om dét. Der har været ALT for mange til at det ikke virker symptomatisk trist.

   Skal ikke blande mig i hvordan Morrissey bedriver forretning, men den negativisme der konstant omgiver ham, den lukkethed, den åbenlyse mangel på nysgerrighed og tolerance overfor det anderledes klæder ham ikke. Den kræver ialfald et shithot band at kunne slippe afsted med, noget Morrissey ikke længere har.

   På RSD i år købte jeg den ‘nye’ Smiths-single med et pre-mix af ‘The Boy With The Thorn In His Side’ Da jeg hørte dens absolut fantastiske musik, sang, ord, slog det mig med et HVOR meget Morrissey kunne bruge Marr igen nu. For de helt sikkert velmente sangskrivningsøvelser stakkels Boz Boorer og co. kommer op med på Morrissey’s plader these days er i bedste fald nogenlunde håndværk ved siden af Marr’s kunst.

   PS – Det er jo ikke kun os her. Selv Johnny Marr synes Moz har mistet den i forhold til, hvem han var engang: http://www.nme.com/news/music/johnny-marr-responds-morrisseys-pro-brexit-nigel-farage-comments-1814488

   PPS – ‘Hovski-snovski’?! Overhovedet ikke. Vi kan til enhver tid diskutere uenigheder, som vi to gør det her. 😉

   PPPS – Ser absolut ikke denne blog som venstreorienteret. Humanistisk er et bedre og mere neutralt ord.

3. Jeg har noteret mig, at det her i – det efterhånden meget hovski snovki agtige forum – er comeback il faut, at Morrissey er færdig og er personnavn non grata. Rasist og på tynd is på alle områder.

   Jeg synes sgu det er blevet lidt useriøst …

   Hvad er egentlig argumentationen i din post Jens? Jeg kan slet ikke følge dig.

   Altså der udsendes en single i forbindelse med et jubilæum. Og det viser, at Morrissey har mere brung for Marr end nogensinde?

   Morrissey har vel altid været kontroversiel. Nu er de politiske udsagn åbenbart ikke noget der falder ind under god (venstreorienteret og politisk korrekt) smag her på bloggen. Og så er Morrissey naturligvis helt væk!

   Jeg er ikke enig.

   Morrissey seneste plade er i mine ører ganske ok og koncerten i Falkoner var forrygende god. Var du der?

   Men bortset fra det, så sætter jeg stor pris på at føle de fleste indlæg her 🙂