4AD Records og Pixies kører et smukt parløb i 80’erne, hvor artwork til sidstnævntes udgivelser også altid holder 4AD-flaget højt hvad øjeblikkelig genkendelse/identitet angår. 1. juni 1989 udsendes ‘Here Comes Your Man’ som anden single fra april-albummet Doolittle. Lyden er sært blødgjort, melodien imødekommende, er indie mon ved at krydse over og nærme sig mainstream? Nirvana skal to år efter – stærkt inspireret af netop Pixies’ dynamisk fængende start/stop-musik – svare bekræftende på netop det spørgsmål…
Enig i at albums kan virke rodet, men tror at det er “hemmligheden” og meningen med det hele. For mig er det netop det uperfekte der gør dem interessante – specielt inden de holdt en længere pause. På trods af rod syntes jeg alligevel at der er en vis orden eller mening i det de lavede og stilskabende det var de..
Uden Pixies ingen Nirvana – det kunne næsten være et slogan.. Uden Dinosaur Jr. ingen Nirvana – kunne være et andet.. De har også lavet et cover med en hund;) https://en.wikipedia.org/wiki/Whatever%27s_Cool_with_Me#/media/File:200px_-_What_Evers_Cool_With_Me.jpg
Jeg har svært ved at finde ud af Pixies. Jeg synes, at de fleste af udgivelserne er rodede. Nogle numre af virkelig høj kvalitet, mens andre numre helt skraber bunden. Jeg har svært ved at udpege et enkelt album som et decideret mesterværk. Har oplevet dem live en enkelt gang – det var en ret undervældende oplevelse, MEN når man kan skrive et nummer, som Placebo her fremfører næsten 1:1 med originalen er meget tilgivet:
https://www.youtube.com/watch?v=hp6oQS_h1s0