Tal om ikoniske albumcovers, og dette vil være svært at komme udenom. Sjældent jeg har haft det så svært med at holde af en plade, jeg gerne ville kunne lide, som den her. For der var noget sært vulgært, cheesy, overgjort over hele den ambitiøse operation, som dette produkt var et resultat af. Sangene lød for steroidepumpede, for kunstige, for overgjorte, for selvbevidste om deres egen forførelseskunst. Og dette fra en mand der i sin musik netop var blevet så elsket for, at være idealet af hjerte og ligefremhed. Born in the U.S.A. blev udsendt dags dato i 1984. Forunderligt iøvrigt som albummets side 2 i dag synes klasser over dets side 1.
2 tanker om “Art of the cover”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg hører stort set aldrig det album. Men “Downbound Train” og “Bobby Jean” kan dog noget ekstraordinært.
Bruce selv blev vist selv så træt af at spille titelnummeret, at han lavede en akustisk udgave af det. Som kan noget helt andet end den lidt for larmende og selvfede original.. Den forsvinder dog let i alle de godbidder, der er på Tracks..
https://youtu.be/3UBei3n4FOY?si=-9-1HYz7I_TTnAH7
For nylig kom jeg til at tænke på, om billedet mon kan tolkes som at han lader sit vand på det amerikanske flag!
Men det er rigtigt – de bedste sange på dette album kommer et stykke inde. “Downbound Train” er ikke et dårligt nummer på side 1 (er det ikke dén side?), men “My Hometown” og “I’m On Fire” er de numre, jeg for alvor holder af.