Og fordi foråret er en ny begyndelse. Forsigtige skridt på fortovet. Lære balancens kunst. Og så bevæge den ud i verden. Som også Håkan gjorde det engang. Med en kuffert fuld af sømandsuniformer. Fra Göteborg, hvor havnekraner tårnede. Og hvor den unge Håkan havde spillet andenviolin. Men drømt om noget meget mere. Sådan her lød det mens uskyld endnu var ambitionens verden. Og der var april i hans hjerte…
Alle indlæg af Jens
Up the ladder?
Rammen om Liverpool’s kamp i dag kan er ret enkel efter Manchester City’s magtdemonstration i Fulham i går: Vind eller forsvind fra mesterskabskampen. Og det mod en modstander af så høj klasse som Spurs. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Tottenham, søndag kl. 17.30, 6/downthelocal
Imens i Oklahoma…
I aften optræder NYC-punklegenden Richard Hell i Tulsa, Oklahoma, hvor han på Bob Dylan Center vil introducere 1955-filmen Kiss Me Deadly. Hvilket ville være evigt ligegyldigt for os her i den europæiske nat, hvis ikke lige NYC-fotografen Godlis her til aften havde indkapslet begivenheden i dette så eksotisk fængslende retro-americana-skud. Det er en post som denne, der giver denne blog mening. En så skrøbelig men poetisk verdensrealisme fortjener direkte transmission…
Ugens singlekøb
Hvor mange ved mon, at Francoise Hardy omkring årtusindeskiftet indspiller en duet med Iggy Pop på den smukke amerikanske standardklassiker ‘I’ll Be Seeing You’?! En fornem version er det endda også, hvor Hardy bringer blå forgængelighed og Iggy sin hjertelige distanceblændervarme…
30. marts 1984
Once upon a time in Indieland. Og nogle gange er supportbandet bare langt mere interessante end hovednavnet. Edwyn Collins’ Orange Juice var startet fantastisk ud på Postcard Records, men allerede på dette tidspunkt, kun fire år efter, var juicen allerede washed out. Ikke ligeså med The Go-Betweens, som i disse år gennem lærerige pladeudgivelser bare blev bedre og bedre…
Tangent happy
Fordi det i dag er international Piano Day, intet mindre. Fordi den her sang bittersødt drypper tabt amerikansk drøm på bedste vis. Og forbi den bliver spillet på klaver…
Deutschland…
Videoen her er i sine yderst vulgære virkemidler den forudsigeligt sædvanlige fiskekrog efter forargelsens opmærksomhed, men musikken? Længe siden Rammstein har taget sig selv så alvorligt som på denne nye single, er det ikke?! Det klæder dem.
A fine mess?
For længe siden skrev New York City’s Interpol storslåede sange, katedraler af lyd, magtdemonstrationer i kløgtig postpunk med åbne døre ind til det ukendte. Men noget gik galt. Efter tre yderst fornemme albums forlod bassist Carlos D bandet, og med ham forsvandt som dug for solen bandets overlegne musikalske bevægelse i sonisk skulpturering af moderne rockmusik. De to næste albums lød – fraset en fattig håndfuld numre – som skoleeksemplet på writers block, så klaustrofobisk låste og uinspireret livløse kom de. Men på sidste års Marauder fornemmedes endelig en udvikling. I erkendelse af ikke længere at kunne skabe de store øjeblikke, som Interpol’s første fem år er gjort af, havde bandet øjensynligt fundet en frigjorthed i ikke at konkurrere med egen fortid, men istedet spille ud fra konceptet ‘en ny sang er en god ny sang’. Dette gav om ikke mindeværdigt store indspilninger, så i det mindste Interpol’s nutid puls og længe savnet liv. Således også på nye ‘The Weekend’, en forløber for 5-tracks EP’en A Fine Mess, der udkommer medio maj…
Lady!
Lady Gaga fylder 33 i dag. Her hendes state of the art-popsang fra 2009, et mesterværk af skarphed og smuk antiæstetik, vi her aldrig får nok af. Med svagt men levende håb om at flere musikalske håndkantslag af samme klasse må komme fra hende, hvis en dag mæt af at lege superstjerne…
Ranking Roger RIP
Ranking Roger, sanger i two-tone-bandet The Beat fra Birmingham, døde tirsdag efter en tid med hård sygdom. Ja, der rives alt for mange bort i rocknroll for tiden. Her er Ranking Roger med The Beat på Top of the Pops i maj 1980, iført sin karakteristiske sorte hat, bekymringsfri og levende på ‘Mirror In The Bathroom’. Vi skal sætte pris på vores helte mens de er her…
Scott synger Jacques
Ja, Walker synger Brel – han står vel som den største engelsksprogede fortolker af den ultradramatiske belgier – og derefter en af sine egne mørke tårepersere, ‘When Joanna Loved Me’, det altsammen på Dusty Springfield’s BBC-TV-show i 1967. Jacques Brel’s ‘Mathilde’ er som skabt til Scott Walker’s rolige måde at bære en hektisk melodi på…
Popstar 1969
Scott Walker RIP
Hvor trist med dagens nyhed om Scott Walker’s bortgang. I denne sang, der åbner hans klassiske Scott 4 (1969) spiller sangeren skak med døden, naturligvis inspireret af Ingmar Bergman’s 1957-mesterværk Det Syvende Segl…
Art of the cover
Dagens 46-års, For Your Pleasure, udsendt 24. marts 1973. En af Roxy’s bedste, centreret omkring mægtige ‘In Every Dream Home A Heartache’, den vel mest eksistentielt stort anslåede kærlighedssang nogensinde til en oppustelig plastikdukke.
Et testamente til eftertid
Ukendt Under Andet Navn, Henrik Olesen fra Green(e)/Olesen-Olesens eget projekt, udsender 1. april en 12’er-vinyl med seks nye numre. En meget fin førstesang er sendt afsted med gribende forgængelighed på vægtløst spil. Ordene til ‘Fra Før Vi Var Her’ er iøvrigt skrevet af Tommy Heisz, der for mange her nok vil være kendt som forfatter til bogen Himmelflugt og højdeskræk – Historien om Love Shop…