Kan umiddelbart gøre en mægtig trist, Leeds-duoen Soft Cell opløses med et sidste stort show i London’s O2 Arena nu søndag aften. Men faktum er jo, at Marc Almond og Dave Ball intet musikalsk har haft med hinanden at gøre de seneste +15 år, så det break-up synes udelukkende en undskyldning for denne sidste store koncert og så en samtidig opsamlingsudgivelse. Her et af de mange højdepunkter fra de år i start’80’erne, da Soft Cell anderledes dannede centrum for Almond og Ball’s tilværelse. I typisk stolt smådepraveret stil, med billige synths og en vel speed-hudløs Almond helt oppe foran, her – fra This Last Night in Sodom (1984), duoens nervøse sammenbrud af en svanesang – afslutningssvadaen med den lettere anklagende titel ‘Where Was Your Heart (When You Needed It Most)’. Stor musik fra rendestenens faldgruber…
Alle indlæg af Jens
Idolplakat
Bryan Ferry og to skøjteprinsesser fotograferet af Mick Rock…
Sune Rose after all
Sune Rose – AKA Sune Wagner fra The Raveonettes – udsender på fredag sin anden solosingle, ‘After All’, som allerede nu kan nydes i form af denne lyrics video…
This is Bloggio Clash
Ved ikke om anledningen er den snartkommende Joe Strummer 001-udgivelse, men Sveriges førende musikmagasin Sonic har netop – under overskriften Lika relevanta nu som då – web-publiceret en større 2013-feature på The Clash, hvor Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon interviewes om livet i The Only Band That Matters i forbindelse med det års Hits Back-opsamling og enorme Sound System-boxset. Læs med lige her.
Art of the cover
Indholdets berømte tyske islæt underspilles ikke ligefrem på coveret af denne franske 1982-udgivelse med David Bowie, hvor Berlin-trilogiens Low (1977), “Heroes” (1977) og Lodger (1979) er samlet i én box. Typografien er nu ikke mere selvstændig, end formodentlig at være inspireret af Bowie’s egen In Bertol Brecht’s Baal-EP, der udsendes i april samme år…
Efterår efterår efterår
Bryan Ferry kan fejre fødselsdag i dag – så nyd bare dig selv, Bryan! – og han har også begået en sang, der i sin defaitistiske romance trækker bemærkelsesværdigt tungt på efterårets melankoli. 1. november 1973 udgiver Roxy Music Stranded, det tredje album fra artglam-bandet, det endda på mindre end halvandet år. Brian Eno har netop forladt Roxy, og det høres tydeligt, når en så konventionel sang som ‘A Song For Europe’ uden kunstnerisk benspænd får lov at gennemleve sin så sørgmodige bygone-stemning til et punkt, hvor selv Ferry’s franske recitation mod slutningen ikke bærer antydning af ironi eller forstillethed over sig…
…I remember
All those moments
Lost in wonder
That we’ll never
Find again
There’s no more time for us
Nothing is there
For us to share
But yesterdays…
Efterår efterår efterår
The Replacements’ ‘Here Comes A Regular’ fra Tim (1985) står som en af de bedste efterårssange ever, både i ord og musik. Noget af en bedrift, at Minneapolis-bandet aldrig, med en så tårnhøj sangkvalitet, blev større end tilfældet var. Biografien Trouble Boys fortæller møjesommeligt og smertefuldt om hvorfor. Hvis noget dysfunktionelt band nogensinde har skudt sig selv i foden igen og igen og igen, så er det desværre The Mats her. Hvilket næsten kun gør musikken endnu bedre…
Well, a person can work up a mean, mean thirst
After a hard day of nothing much at all
The summer’s past, it’s too late to cut the grass
There ain’t much to rake anyway in the fall
Sometimes I just ain’t in the mood
To take my place in back with the loudmouths
You’re like a picture on a fridge that’s never stocked with food
I used to live at home, now I stay at the house
And everybody wants to be special here
They call your name out loud and clear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?
Well, a drinking buddy that’s bound to another town
Once the police came and took you away
And even if you’re in the arms of someone’s baby now
I’ll take a great big whiskey to you anyway
And everybody wants to be someone’s here
Someone’s gonna show up, never fear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?
Kneeling alongside old Sad Eyes
He says opportunity knocks once, then the door slams shut
All I know is I’m sick of everything that my money can buy
A fool who wastes his life, God rest his guts
First the lights, then the collar goes up, and the wind begins to blow
Turn your back on a pay-you-back last call
First the glass, then leaves that pass, then comes the snow
Ain’t much to rake anyway in the fall…
© Paul Westerberg
Imens i Schöneberg…
David Bowie er sikkert oppe i Hansa at indspille et af sine Berlin-mesterværker. Men Iggy Pop, han tager sig tid og hænger ud med veninden Esther Friedman, der tager dette 1977-tidsbillede på Kleistpark, den lokale U-bahnstation ved Hauptstrasse. Den massive træbænk står der iøvrigt desværre ikke længere.
Desperate BC
BC Camplight’s nye Deportation Blues fortjener vist endnu et udstillingsvindue. Her albummets første single ‘I’m Desperate’, der starter et hektisk, paranoidt, ja, desperat løb ud over urbane sletter, men åbner op for et tumultarisk men forløsende komme-hjem-omkvæd, slet, slet ikke ulig dem MGMT begik på deres mesterlige Congratulations (2010)…
Art of the cover
Leeds-neomarxisterne fra Gang Of Four albumdebuterede i dag for 39 år siden med ikonisk iklædte Entertainment, der siden er blevet kaldt et af de allerbedste punkalbums nogensinde. Men punk er det ikke Gang Of Four spiller her. Dertil er deres musik alt for rytmisk dansabel og ophugget, så evig langt fra den gængse punks stive hvide beat. Her et af R.E.M.-forsanger Michael Stipe’s absolutte favoritbands med EMI-albummets genindspilning af Fast Records-debutsinglen ‘Damaged Goods’..
The ghost of Joe
En spritny single fra den kommende karriereopsamling Joe Strummer 001. Drejer sig om ‘Czechoslovak Song / Where Is England’, en tidlig demo-version af ‘This Is England’, den eneste diamant på det dengang i 1985 officielle The Clash-album Cut The Crap, en deprimerende hul og visionsløs omgang råbepunk-nostalgi, der siden retteligt af bandet selv blev skrevet ud af både The Clash’s diskografi og historie. Her er det dog Strummer, Simonon og Pete Howard, trommeslager i The Clash Mk II, der leverer upåklageligt fint…
Introducing…BC Camplight!
Det her er garanteret den mest bemærkelsesværdige nye sang, du kommer til at høre i dag. ‘I’m In A Weird Place Now’ er at finde på det nye Bellaunion-udsendte album Deportation Blues med den amerikanske men for nu Manchester, England-baserede personlighed BC Camplight, som kan noget specielt med cut up-lydende musik, og hvis forrige album bar den lovende titel How to Die in the North…
Imens i Brasilien…
Joao Gilberto og Tom Jobim på stranden…
Sandra til en søndag
Udover 1985-debuten The Long Play er det essentielle Sandra-album (blandt mange for tyndbenede) Into a Secret Land, hendes tredje, fra efteråret 1988. Her dets stemningsfulde åbningsnummer ‘Secret Land’, der i produktion, sehnsucht og tonesprog lyder nært beslægtet med Pet Shop Boys’ samtidige udgivelser. Michael Cretu’s maskinpark har sjældent lydt mere velsmurt, og promovideoen her, optaget ved Normandiets dramatiske Mont-Saint-Michel, er ovenikøbet stor, bevægende filmkunst…
Dagens 40-års
23. september 1978 udsendes dette ikoniske album. Lyden af en fjern verden der var. Og hvilken lyd. Hænderne op, hvem aldrig var håbløst forelsket i Debbie Harry…