Jamen, selvfølgelig gør København det. På dags dato i 1981 spillede The Clash i Idrætshuset på Østerbro. Den store danske musikfotograf Gorm Valentin tog i den forbindelse dette fine holdbillede.
Alle indlæg af Jens
Irish blood english heart
Love you, Johnny Marr
Lyden af 80’ernes bedste drømme. Lyden af…The Smiths. En ny single fra Johnny Marr, og den her stråler. Må hellere gøre opmærksom på, der stadig er billetter at få til Johnny Marr’s koncert næste lørdag i Vega. Hans 12-koncerters-tour af exclusive album launch shows, der både omfatter Europa og Nordamerika, har sin premiere i Dublin i aften, så med lidt held og informativ digital vestenvind kan vi bringe en setliste her i morgen med adskillige The Smiths-sange på…
Lyden af det voksne Sheffield
I anledning af nye Tranquility Base Hotel + Casino optrådte Arctic Monkeys i aftes for første gang i fire år live på TV. Her er de på The Tonight Show Starring Jimmy Fallon med dén sang på albummet med et omkvæd. Når det er sagt, skal det også siges at albummet er en grower og efter adskillige gennemlytninger her begynder at åbne sig melodisk op. Der er håb.
Død for mig…
‘Frankenstein’ en ny og velgørende skarp mørkeblå elektro-knytnæve fra genopstandne Nephew, her fanget i aktion øverst på ARoS, højt over Aarhus…
Kovending fra Bunnymen
Liverpool’s kommende Champions League-finale har givet Echo & The Bunnymen endnu en søvnløs nat (se tidligere indlæg), inden denne nye og opfølgende besked er blevet offentliggjort. En kvik kommunikationsrådgiver kunne have været yderst handy til dette forløb, der nu er strandet som en veritabel lose-lose-situation for Liverpool-bandet…
Swimming them so well…
Tredjesinglen fra Echo & The Bunnymen’s Ocean Rain (1984), deres selvproklamerede ‘the greatest record ever made’. På 12’er udsendt sammen med fire über-unplugged sange fra “Play at Home’, en samtidig britisk TV-special med Bunnymen-musik optaget i Liverpool Cathedral. 7’eren har kun en af disse sange, en slingrende og fabulerende version af The Beatles’ ‘All You Need Is Love’ på B-siden. A-siden ‘Seven Seas’ lever i Bunnymen-historie en lidt anonym tilværelse i skyggen af den samtidige, anderledes majestætiske ‘The Killing Moon’-single. Hvilket er synd, for ‘Seven Seas’ er en sang så fjerlet, ubesværet og elegant som noget Liverpool-bandet nogensinde har indspillet. Og så har den tilmed en tilhørende cool promovideo (med McCulloch castet undervejs som femme fatale)…
Guide til Arctic Monkeys
Lie Likes Music har netop udsendt en af sine vanligt faktuelt informative YouTube-artistguides, denne passende om albumaktuelle Arctic Monkeys…
Happy 56, Dave
Den lørdag aften
Sværmeriske Parquet Courts
New York City-oddballtyperne fra Parquet Courts udsender næste fredag Wide Awake, det nye og opfølgende album til så overraskende gode Human Performance (2016). I den forbindelse er bandet ude med denne nye sang og video, der åbner op for den helt brede men bløde guitarlyd…
The Last Shadow Monkeys?
Interessant disse dage at høre Tranquility Base Hotel + Casino, Arctic Monkey’s nye – og sjette – album, der udkommer fredag. Efter den fem år gamle storsælger AM‘s hitmaskine har der været stort udbredte forventninger til opfølgeren. Forventninger som har nikket lettere uforstående til pladeselskabets usædvanlige taktik med, at søsætte albummet uden så meget som én single på forhånd. Den beslutning forståes dog med det samme albummet høres. For faktum er, at Arctic Monkeys som band er svært genkendelige her, samt at der ikke findes noget på pladen som minder om en radiopotent Arctic Monkeys-single. Nej, faktisk er der kun én sang – ‘Four Out Of Five’ – som er udstyret med et sangbart omkvæd. Og det fra et band, der senest rystede singalongs ud af ærmet, som var det nemmeste sag i verden. Tranquility Base Hotel + Casino lyder således hele vejen igennem langt mere som et nyt album med hovedfigur Alex Turner fritidsprojekt The Last Shadow Puppets, end det lyder af, ja, Arctic Monkeys. I sig selv ikke nødvendigvis noget uinteressant bytte, for Turner’s sange med TLSP har altid syntes mere spændende og eventyrlystne, end dem han med tungen lige i munden har skrevet til Arctic Monkeys. Om de snørklede sange på Tranquility Base Hotel + Casino så er brede nok som instrument til hans store arenabands fortsatte fremfærd, kan man godt tvivle på. Uanset disse ydre aspekter, så er Alex Turner som sanger og fortæller på dette nye album atter et givende bekendtskab. Hans tekster kommer spækket med de novelleagtige detaljer og personlige observationer, langtidsholdbar musik gerne er gjort af. Om sangene der bærer dem så selv har diamantkvaliteten til at stå samme distance skal tiden få vise.
Andy Warhol silver screen…
David Bowie’s ‘Andy Warhol’ fra Hunky Dory (1971) indspilles samme år af den engelske sangerinde/skuespillerinde Dana Gillespie, endda med Bowie’s samtidige løjtnant Mick Ronson på guitar. Det kommer der en meget anderledes version ud af, som dog først udsendes i 1974 af RCA, der også har Bowie på kontrakt…
LA dolls
State of the US-art
Videoen til multikunstneren Childish Gambino’s nye sang ‘This Is America’ er blevet set af hele +21 millioner de første to-tre dage den har ligget på YouTube. Er det musikkens særegenhed eller den kontroversielle og sjældent vilde video, som er skyld i dette? Sjældent ialfald at se/høre en musikvideo i 2018, der kan få en til at vågne op. Det kan den her…
PS – Buzzfeed har samlet facts om videoens lagfyldte symbolik lige her.







