Ligeledes due to public demand, og hvem er vi at sige nej: Her en personlig top-10-rating over favorit Blur-sange…
01. My Terracotta Heart (fra The Magic Whip) 02. Go Out (fra The Magic Whip) 03. Young And Lovely (single-b-side, 1993) 04. London Loves (fra Parklife) 05 For Tomorrow (fra Modern Life Is Rubbish) 06. To The End (fra Parklife) 07. Sing (fra Leisure) 08. Jubilee (fra Parklife) 09. Out Of Time (fra Think Tank) 10. Popscene (single, 1992)
Værd at holde øje og øre med Calgary-bandet Preoccupations, som udsendte deres nye album New Material i fredags. Preoccupations startede og udsendte debutalbum i 2015 som Viet Cong, men løb specielt i USA ind i store problemer med et navn, der gav bandet anklager på halsen for både racisme og kulturel appropriation. Trængslerne blev så omfattende, en navneforandring til det langt mindre múndrette Preoccupations blev en realitet. I 2016 udkom første album under – som i – det navn, og nu er New Material lige på trapperne, med den helt nye, tredje og for bandet overraskende catchy forløber af en single lige her…
Fra Edinburgh, Skotland kom kvartetten Scars. Her deres fejlede forsøg på verdensherredømme, den fine single ‘All About You’ fra det enlige Scars-album Author! Author! (1981), som fik både positiv opmærksomhed fra BBC’s John Peel, samt en rave-anmeldelse af NME’s firstmover/trendsetter Paul Morley. Scars gik i opløsning i 1982.
Weekend-singlerejsen fortsætter ufortrødent og bogstavet S er på parade. En favoritsingle kan både afvejes udfra a-side rent, men en kombi med komplimenterende sublim b-side, samt naturligvis singlens coverart, kan også spille ind. Her en top-10 over personlige favoritsingler blandt vinyl-7’erne i egen besiddelse. Kun én entry pr. artist. Der har været et massivt frafald af contenders i dag. Det har været hårdt ikke at måtte lave en top-20 denne gang…
01. Bruce Springsteen – The River 02. Soft Cell – Say Hello, Wave Goodbye 03. The Smiths – Heaven Knows I’m Miserable Now 04. Sparks – This Town Ain’t Big Enough For The Both Of Us 05.Sällskapet – Nordlicht 06. Siouxsie and the Banshees – Israel 07. The Saints – I’m Stranded 08. Dusty Springfield – I Close My Eyes And Count To Ten 09. Sex Pistols – God Save The Queen 10. Donna Summer – I Feel Love
Godt nyt fra Stuttgart’s Die Nerven, der 20. april udsender albummet Fake. Her en glasklar forsmag kaldet ‘Niemals’, med et for Die Nerven atypisk næsten-melodiøst omkvæd…
Elvis har indspillet en mørkebeige skilsmisseversion af den, Timi Yuro har givet en yderst dramatisk kvindelig udgave, men det er vel Tom Jones’ 1967-tolkning af ‘Rock Island Line’-skifflekongen Lonnie Donnegan og Jimmy Currie’s ‘I’ll Never Fall In Love Again’ som er den ultimative version af en stor, rullende 6/8-sang, der ikke ligefrem underspiller sin skamløst sentimentale grundfølelse. Her en optagelse fra 1967 med netop Tom Jones, der iøvrigt her positivt ligner Slagternes guitar-es Rune Kjeldsen, så fremragende ser han ud…
Hvilket cover, hvilket album, hvilket band. Det er ikke kun Damon fra Blur, der kan fejre fødselsdag i dag. Roxy Music’s mesterligt opvakte to’er, den Chris Thomas-producerede For Your Pleasure, fylder 45. Albummet er blevet elsket og fremhævet lige siden for knivskarpe artrock-udladninger som ‘Do The Strand’ og ‘Editions Of You, men da også for titelnummerets stilistisk rene kølighed, samt den monumentale men foruroligende Roxy-ballade ‘In Every Dream Home A Heartache”, Bryan Ferry’s slet skjult samfundskritiske kærlighedserklæring til en oppustelig dukke. For Your Pleasure er sidste Roxy Music-album med Brian Eno ombord, og udemærker sig iøvrigt ved at have Amanda Lear, Ferry’s daværende kæreste, som coverstar. For your pleasure, indeed.
Record Store Day nærmer sig, og blandt tsunamien af udgivelser i år er der tre David Bowie-titler: En 12’er-maxi med demo-versionen af ‘Let’s Dance’, et appetitvækkende tre-dbl-livealbum kaldet Welcome to the Blackout (Live London ’78), samt Bowie Now, et amerikansk promoalbum fra 1977, der dengang præsenterede nogle af de mere skæve og ikke-singleudsendte skæringer fra Low og “Heroes”.
Istedet for sidstnævnte ville det nok have været mere interessant for Bowie-tilhængere, at give pladen på billedet herover en bred RSD-release. iSelect er et opsamlingsalbum fra 2008, hvor David Bowie selv sammensatte en række personlige favoritter fra bagkataloget på en CD, der først kom gratis 29. juni med den britiske avis Mail on Sunday, det endda med Bowie’s egen informative track-by-track-guide. iSelect blev samme efterår udsendt konventionelt men meget low-key på CD i Europa, USA og Canada.
I marts 2015 blev den så fint sammensatte opsamling endelig gjort tilgængelig og sat til salg på (rød) vinyl – dog i et meget begrænset oplag – i forbindelse med David Bowie is-udstillingen i Paris, siden ditto i Bologna, og lige nu endda også i Brooklyn. Men det er vist alle steder meget få besøgende, der har kunnet købe den. Her følger en tracklist og derunder det vellykket livgivende re-work af ‘Time Will Crawl’, lavet specielt til dette album, der iøvrigt også indeholder det sjældne Bowie/Eno-krediterede Low-outtake ‘Some Are’…
Side 1 – Life On Mars Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing The Bewlay Brothers Lady Grinning Soul Win Some Are
Side 2 – Teenage Wildlife Repetition Fantastic Voyage Loving The Alien Time Will Crawl (MM Remix) Hang On To Yourself (fra Live Santa Monica ’72)
Ja, hvem var mon make up-artist på dette photoshoot for Nottingham-råbesensationen Sleaford Mods? Oasis’ Noel Gallagher gav sin analyse af duoen for et par år siden:
They’re like fucking Brown Bottle in Viz. There’s no joy in that, is there? It’s just two guys, one clearly mentally ill, who’s just shouting like Brown Bottle about fucking cider and fucking shit chicken. Yeah, that would’ve been fun wouldn’t it, at Knebworth. ‘Good evening ladies and gentlemen, and while we’re all here’, while all the people at the back are on acid and E, ’round of applause for the miners, wahey’. Fuck off.”
Wolf Parade’s Dan Boeckner er en travl mand i indie-rocknroll. Udover sit medlemsskab af Canada’s måske bedste band, har han de senere år også udsendt albums med kæreste-duoen Handsome Furs (hele tre inden de blev skilt), indie-supergruppen Divine Fits, samt i nyere tid også electro-bandet Operators. Her Boeckner som forsanger for sidstnævnte analogsynth-commando i en heftig 2016-sessionoptagelse fra KEXP…