Var det i virkeligheden The Rolling Stones’ egen Brian Jones, Mick Jagger faldt for, da han blev kæreste med hende her på billedet fra 1966, Marianne Faithfull?! De ligner hinanden påfaldende, synes vi her.

Således lyder ‘Dark Spring’, åbningssangen på Beach House’s kommende album 7, der udkommer 11. maj…

Frankrig’s store samlende musikalske stildanner og tidsflyttende provokatør Serge Gainsbourg ville være blevet 90 i dag, altså havde han måske indimellem valgt frugtsmoothies istedet for altid sine Gitanes, og trådt lidt på den ubrugte overdrevs-bremse, der så ham slingre nonstop gennem det parisiske natteliv i adskillige årtier, inden helbreddet gav endeligt op i 1991. Undervejs nåede han heldigvis at skrive, producere, spille, synge og udsende en bunke til stadighed givende og interessant musik. Bedst er Gainsbourg’s gyldne periode omkring sen-60’erne, hvor hans leg med kontemporær pop og fritvoksende, moderne filmmusik kaster enestående ting af sig. Her er det hovednummeret fra en januar 1966-EP, hvor der ret punket spilles op mod tidens popkultur. Mange af Gainsbourg’s projekter i disse år blev indspillet i England med engelske musikere og producere, hvilket måske forklarer hans udgivelsers mærkbart høje professionelle standard, sammenlignet med samtidens langt mere skramlede som ofte uefne franske scene….

Betingelserne er vel efterhånden overflødige at nævne?! De ti personlige favoritsingler i sort 7’er-vinyl fra egen samling. Højest én repræsentation pr. artist. Denne weekends liste omhandler bogstavet T. Happy hunting ground!

01. Johnny Thunders – You Can’t Hold Your Arms Around A Memory
02. T. Rex – Metal Guru
03. Thåström – Sønder Boulevard
04. Talk Talk – It’s My Life
05. The Tomangoes – I Really Love You
06. Television – Prove It
07. Tristan T & Poul Borum – På Vildspor
08. Teardrop Explodes – Treason
09. Thin Lizzy – Waiting For An Alibi
10. The Trashmen – Surfin’ Bird

Genhørte i formiddags med fornøjelse NYC-indieoprykkerne Parquet Courts to år gamle Human Performances, et rastløst, kriblende album, der virkelig holder en meget fin balance mellem det skramlede og iørefaldende, det umiddelbare og iscenesatte. ‘Berlin Got Blurry’ herover var den ret uimodståelige førstesingle, og nu jeg poster den her, da viser det sig, Parquet Courts netop har udsendt en video med titelnummeret til nye Wide Awake, der udkommer til maj. Førsteindtrykket kan lyve, men den skepsis vi her i forvejen har, omkring at bandet vil kunne lykkes så fint som sidst, hvor sol og måne virkelig stod ret på himlen, vokser sig kun meget, meget større af ‘Wide Awake’, som desværre bare er håbløst irriterende.

Heldigvis for Suede faldt valget på bandets eget navn istedet, for I Think You Stink var en af arbejdstitlerne i spil til debutalbummet, som udkom dags dato for 25 år siden. Det klassiske brun/gule cover er designet af Peter Barrett og Andrew Biscomb, der også stod for bandets tidlige meget markante, enkle og iøjnefaldende singlecovers. Mat Osman har siden retrospektivt sammenfattet debuten Suede således:

– London was a touchstone for everyone in the band, so the album became about us being placed in this city of sex, drugs and poverty after living in these suburban satellite towns. London is full of a certain kind of arts professional—people in bands whose parents bought them guitars when they were 12 and went to state school. The sense in all of us was that we wanted to get revenge on all that as the underclass outsider punks. We wanted Suede to be a pop record in the way that The Pretenders’ “Stop Your Sobbing” is a pop record.

24. april 1967: Mick Jagger med sin daværende kæreste Marianne Faithfull backstage på London’s Royal Court Theatre, efter hendes premiere på Chekov’s Three Sisters.

Det kan føles sært at fejre et afdødt menneskes fødselsdag, når selvmord var dødsårsagen. Men Billy Mackenzie fra skotske Associates nåede med sin specielle stemmes ekstravagance at berige musikken så meget, den fødselsdag om ikke andet kan stå som undskyldning for endnu en eksponering af et uforligneligt talent. Mange af David Bowie’s uægte børn dengang lavede bands og fik pladekontrakter. Nogle af dem spejlede hans modernistiske stil (men glemte for ofte fatalt at putte eget indhold i), mens andre istedet lod sig informere af hans sultne fornemmelse for nye eventyr, og således skød sig uhæmmet afsted på egen færd. Billy MacKenzie og Associates tilhørte ubetinget sidstnævnte kategori. Her er de på Top of the Pops i foråret 1982 med et usandsynligt hit, der lyder akkurat ligeså eksalteret, vitalt og fremragende i dag som dengang…