Marianne

Englands hovedstad ligger her bagved i regntågen i 1964, ventende tålmodigt på at 60’erne skal eksplodere og gøre millionbyen til det Swinging London, myterne siden gøres af. I forgrunden kigger den 18-årige folk-sangerinde Marianne Faithfull uimponeret ind i kameraet. Karrieren og livet tager fart samme år, da The Rolling Stones’ Mick Jagger og Keith Richards forærer hende deres nyskrevne ballade ‘As Tears Goes By’, som i sommeren 1964 bliver et betragteligt hit i England. Snart skal hun opleve mange flere udgivelser, et hurtigt overstået ægteskab, børn, skilsmisse, teater- og filmroller, en kæresteaffære med Mick Jagger, celebritystatus, societyfester, drugs, abort, politianholdelse, ja, et tumultarisk liv i slipstrømmen af The Rolling Stones på overdrive, inden Mick Jagger og hun i maj ’70 går fra hinanden. Det brud efterfølges for Faithfull’s vedkommende af et selvmordsforsøg og heroinafhængighed. 1970’erne er begyndt, the summer of love-drømmen er kørt i grøften, det er på tide at kravle ud af vraget.

5 tanker om “Marianne”

  1. I den grad. Gik filmen btw. ikke også under titlen Naked Under Leather?! Husker skuffelse over at hun skulle dø tilsidst. Men et godt tidsbillede, og så endda i Europa.

  2. Ja, har nydt den (på trods af de lidt bedagede visuelle effekter). Fantastisk i læderdragt fra Lanvin , Suzi Quatro kan godt pakke sammen!

  3. Tak, jo, så den for nogle år siden. Ved godt det er en letvægts-roadmovie, men jeg nød den uden forbehold for netop det. Har du set den?

Skriv et svar