Genhørte i formiddags med fornøjelse NYC-indieoprykkerne Parquet Courts to år gamle Human Performances, et rastløst, kriblende album, der virkelig holder en meget fin balance mellem det skramlede og iørefaldende, det umiddelbare og iscenesatte. ‘Berlin Got Blurry’ herover var den ret uimodståelige førstesingle, og nu jeg poster den her, da viser det sig, Parquet Courts netop har udsendt en video med titelnummeret til nye Wide Awake, der udkommer til maj. Førsteindtrykket kan lyve, men den skepsis vi her i forvejen har, omkring at bandet vil kunne lykkes så fint som sidst, hvor sol og måne virkelig stod ret på himlen, vokser sig kun meget, meget større af ‘Wide Awake’, som desværre bare er håbløst irriterende.
En tanke om “Parquet Courts skuffer”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Musikvideoen til “Wide Awake” er nu sjov; der er vældig meget Richard Lester over den. Men sangen uden billeder på ville man hurtigt blive træt af, er jeg bange for.