
Love Shop 3-touren senere på året udvides nu. Da den første aften på Hotel Cecil i København er udsolgt, arrangeres et ekstra-show 7. december samme sted. Billetter er netop sat i salg. Vi ser frem!

Love Shop 3-touren senere på året udvides nu. Da den første aften på Hotel Cecil i København er udsolgt, arrangeres et ekstra-show 7. december samme sted. Billetter er netop sat i salg. Vi ser frem!

30. JUNI 1995: Strålende sol over kastevind med støv på Roskilde, Love Shop har tid sent eftermiddag i et af to telte ovre bag jernbanen, Jeff Buckley på lige før i det andet, et hæsblæsende set af hans, vi bliver helt klar og gør så vores ting, et flyvsk glimt af Hall’s jakkesæt, gin, Juve-striber, opstemte nerver og sort, som altid på Roskilde båret frem, umiddelbart bagefter afsted i hast over til Grøn/Arena, at se Oasis som endnu er helt uspolerede, er vi ikke alle? I dag er det 25 år siden LS spillede 3. gang på Roskilde Festival.

Musiksamfundet verden over lukker tirsdag dets sociale medier ned i solidaritet med kampen mod racisme i USA. Vi deltager også i denne #blackouttuesday.

P6 BEAT twitter: “@henrikaa82 sidder klar bag tasterne, og @jensunmack er med på tråden, når vi sammen med jer lytter til og diskuterer Love Shops fjerde studiealbum ’Go!’.
Vær med på #p6beatlytter og tænd for P6 BEAT kl. 21.00. Radio❤“
Der er kommet tre nye byer på Love Shop 3-touren til november/december. Det drejer sig om HANSTHOLM (Hanstholm Madbar, 28/11), KØBENHAVN (Hotel Cecil, 08/12)) og HELSINGØR (Karosserifabrikken, 11/12). Vi ser frem!
PS – Billetter til Hotel Cecil sættes i salg onsdag kl. 10.00.


LS3-turnéen skulle have startet i aften. De hårde omstændigheder lige nu gør, at den naturligvis ikke kan gennemføres som planlagt. Det er dog heldigvis lykkedes vores bagland, at finde nye datoer og derfor lægges LS3-touren ikke ned, men udskydes til november/december. Dog må Aalborg desværre aflyses, da det ikke har været muligt at finde en ny dato dér. Der arbejdes på en anden løsning og hvis den falder i hak, så hører I fra os. Mere generelt, så hold fast i jeres billet eller kontakt spillested/billetudbyder, hvis den nye dato ikke passer ind i jeres planer. En dag begynder livet igen bag alt det her. Vi ser frem!

Med beklagelse vi nu må meddele, at hele marts/april-touren grundet COVID-19-epidemien naturligvis ikke kan gennemføres. Der arbejdes på såvidt som muligt at rearrangere aftenerne senere på året, hvilket vi håber meget snart at kunne bringe info om lige her. Take care!

Mange af jer spørger til den kommende Love Shop 3-tour. Som I nok kan forestille jer ligger også den i kaos lige nu. Når vi snart har et samlet overblik kommer der en forhåbentlig fremadrettet update lige her. Pas godt på jer selv og hinanden til da!
Koncert-sektionen her på siden er nu opdateret med samtlige aftener på den snartkommende Love Shop 3-tour.

Foto: Morten Larsen

Det begyndte med at vi kom kravlende blege og fortumlede ud af studiet bag kirkegården på Østerbro i København. Det var start-januar 2019, vi var netop blevet færdige med indspilning og mix af Brænder Boksen Med Smukke Ting. Der fulgte planlægningsmøder på pladeselskab om lancering, fotoshoot og presse i Berlin, to lanceringsevents i København og Aarhus, dage i træning med de nye sange, produktionsøvning, og så afsted gennem april, at spille klubkoncerter med hele Brænder Boksen, afsluttende med et udsolgt Store Vega i København på Jens U’s fødselsdag. Det var blevet forår, lysere og varmere, indendørskoncerter var nu udendørs. LS kom rundt i sommerlandet, hvor vi denne sæson specielt blandt mange havde perfekt medrivende aftener i Odense og Aalborg, samt en meget fin, solhed august eftermiddag i Brabrand, uden for Aarhus. Før bladene krøllede sig sammen og faldt af træerne, så afsted igen, på efterårstour rundt i Danmark, denne gang med vekslende setlister fra aften til aften og tre mindre shows på hjemmebane i København. Afrundet af et større et, forleden på Amager. Så et heftigt og løfterigt LS-år. Tak som fanden til jer alle som støttede op og alle jer vi mødte undervejs, en stor fornøjelse. Godt nytår, venner – lad os brænde boksen med 2019!


Love Shop
Amager Bio, kl. 21.00
Vi ser frem!


Politikens Erik Jensen kårer sine ti albumfavoritter fra i år. Øverst på hans liste får Brænder Boksen Med Smukke Ting følgende ord med på vejen:
“Vemod, afsked og afsavn kan være smukke størrelser, især omsat i musik, hvor stemningen er til for at øre på. Hos Love Shop emmede musikken og Jens Unmack tekster i en dybt poetisk cut up-stil i år mest af savn efter alt det og alle de, vi der er kommet i en vis alder, har mistet. Ikke mindst (dele af) os selv. Personligt, nøgent og nøgternt som aldrig før. Men død og afsavn bliver hos Love Shop ofte til det, man vokser videre af og som bandet selv konstaterer i en af albummets smukke perler: At leve er at dø med stil. At reducere dette mesterlige album til et ekko af postpunk er at gøre det sørgeligt til skamme. For det er måske det mest melodisk flotteste album om voksenlivets udfordringer, tomrummet mellem nødvendighed og død med skabelsen, kreativiteten, musikken som det brændstof, der får boksen med de smukke ting til at futte af, nogensinde hørt på dansk. At spille er at leve med stil, når man gør det så overbevisende elegant som Love Shop, hvilket band, hvilken sangskriver, hvilket album.”
Læs om samtlige Erik Jensens ti favoritter lige her.
Til marts 2020 opstår en hybrid mellem Jens Unmack’s soloshows og Love Shop’s bandkoncerter, når Unmack inviterer Mikkel Damgaard (LS-producer og -keys) og Mika Vandborg (LS-guitar) med ud på tour. Under navnet Love Shop 3 vil de tre turnere Danmark i tre uger, og udfra mottoet ‘quiet is the new loud’ give deres personlige bud på versioner af sange fra både Love Shop og Unmacks eget solokatalog. Billetter i salg i dag. Vi ser frem!
