Alle indlæg af Joe Public

I aften: Præstø >>> søndag aften: København

Op på sadlen igen og mod syd. Love Shop har aldrig spillet i byen. Ej heller Jens U eller Mikkel D. Alligevel forlyder det, der på forhånd er så godt som udsolgt, før Unmack/Damgaard i aften kl. 20 går på scenen i Pakhuset i Præstø. Det skal blive mindeværdigt.

Derimod stadig ejerløse billetter til i morgen aften på BREMEN i København. Hvis ansporing ønskes, så er her en fem-stjernet anmeldelse fra koncerten i forgårs i Aarhus.

Foto-©:  Simon Skipper Christiansen/GAFFA

I aften: Aalborg AFLYST!!!

Meddelelse fra Beatbox:

Det er med beklagelse at Unmack/Damgaard ser sig nødsaget til, at aflyse aftenens duo-koncert på Studenterhuset i Aalborg.
Jens Unmack har som følge af en alvorlig forkølelse mistet stemmen, efter to koncerter onsdag og torsdag.
Der satses alt på, at en dags hvile, gør det muligt at genoptage turneen, så koncerterne på hhv Pakhuset, Præstø og BREMEN, København gennemføres.
Billetterne til aftenens koncert på Studenterhuset i Aalborg refunderes hvor de er købt.

Unmack/Damgaard spiller Unmack/Love Shop

Efter en sommer med udbredt aktivitet – vi nævner straks og uden tøven bl.a. Arena på Roskilde Festival, Den Grå Hal, Christiania og Skanderborg Festival som store øjeblikke – bliver der nu stille omkring Love Shop. Til gengæld kan Jens Unmack og LS-producer/keyboardmaestro Mikkel Damgaard snart opleves sammen på tour, til en række helt anderledes intime aftener, hvor de to vil have sange dels fra Unmack’s egne soloplader, dels fra Love Shop på programmet. Her tourkøreplanen:

15/09: Lyngby, Templet
16/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
17/09: Odense, Dexter Morgenrock FÅ BILLETTER!!!
17/09: Albertslund, Forbrændingen
21/09: Herning, Fermaten
22/09: Aarhus, Musikhuset, Lille Sal
23/09: Aalborg, Studenterhuset
24/09: Præstø, Keegans
25/09: København, Bremen

Stjernehimmel over Skanderborg

Politiken var også til stede da Love Shop spillede på Skanderborg lørdag. Erik Jensen giver således 5 stjerner i en anmeldelse der kan læses lige her. GAFFA skriver også og tildeler ligeledes 5 stjerner her. Derudover skal det naturligvis nævnes at Berlingske’s Thomas Søie Hansen i en Skanderborg-samfattende artikel hævder at ‘Love Shop gav deres livs koncert’, samt at BT’s Steffen Jungersen skriver ‘Love Shop og Sort Sol stod for to af dette års største oplevelser på festivalen’.