Alle indlæg af Joe Public

JP sammenligner med LS

unmack-400x358

Det er svært at løbe fra sin fortid. Også selv om nutiden udspiller sig et ganske andet sted, på helt nye præmisser. I en ellers meget positiv 4-stjernet anmeldelse i JP skriver Kasper Schütt-Jensen således bl.a. om det nye album og Jens Unmack:

Med dette aktuelle udspil ”Dagene løber som heste” når sidstnævnte sanger for første gang op på Love Shop-niveau.

Det lykkes på imponerende vis Jens Unmack at løfte sangene med strygere uden at gøre musikken klæbrig og uden at fjerne opmærksomheden fra de fine tekster.

Unmack fortolker livets store temaer fabelagtigt

unmack-400x358

Ovenstående statement er ikke denne blogs påstand, men derimod overskriften på GAFFA’s 5-stjernede anmeldelse af Jens U’s Dagene Løber Som Heste. Her giver Finn P Madsen bl.a. udtryk for følgende:

Alt overflødigt er skåret bort med stor konsekvens, og der er fuld fokus på helheden.

Unmack bærer på Dagene Løber Som Heste følsomheden helt uden på huden og undviger det navlepillende med stor elegance. Det klæder en sangskriver af hans format.

Unmack med højere til loftet

unmack-400x358

Ovenstående er overskriften på DR’s 5-stjernede anmeldelse af Dagene Løber Som Heste. Læs mere lige her.

Dagene Løber Som Heste’ fungerer som en helstøbt samling af sange oftest af stærk melankolsk karakter. Smukkest af dem alle fremstår ‘Mænd Uden Ord’. En dyster fortælling med et enkelt pianostykke og fornemt afdæmpede strygere – rørende i al sin enkelhed.

‘Dagene Løber Som Heste’ er lige dele livslede, strygere, yatzy, aaah-aaah-kor og håb. Elementer der muligvis lyder en anelse selvmodsigende, men når de blandes i Jens Unmacks musikalske univers, giver det hele pludselig mening.

Dagene Løber Som Heste i Berlingske

unmack-400x358

Anmeldelserne begynder at dukke op, nu udgivelsesdagen på mandag er lige om hjørnet. Dagene Løber Som Heste tildeles 4 stjerner i dagens Berlingske Tidende, hvor Thomas Søie Hansen bl.a. bemærker:

Strygerne farver albummet i en uhørt og massiv grad og slår en voldsomt melankolsk og romantisk tone an. Som, viser det sig, rent faktisk går fint i tråd med den 44-årige Unmacks skriblerier, der denne gang er præget af en ret konsekvent strøm af livserfaring.

Albummets store force er dog den samlede pakke af musik, melodier, arrangementer og de skønne stemninger. Heldigvis er der noget at komme efter her. Meget.