Alle indlæg af Pastoren

En elektronisk udflugt

Jeg har flere gange skrevet om det tyske band Moderat her, omend det er ved at være et stykke tid siden. De udsendte et album i løbet af 2022, MORE D4TA, men det har jeg ganske enkelt ikke fået lyttet til. Det vil jeg se at få gjort. Her er en ny koncertoptagelse med dem. Koncerter uden publikum kender vi efterhånden godt fra COVID-19-nedlukningerne, men om det er dét, der er grunden til at bandet er alene i det store Grand Palais i Paris, ved jeg ikke.

Den sidste gang

Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.

Til minde om Joe Strummer

Taget over for Westway i London, et sted som The Clash ofte nævnte i deres sange. Foto: Christopher Hilton (Creative Commons License Attribution-ShareAlike 2.0 Generic(CC BY-SA 2.0))

I dag er det 20 år siden John Graham Mellor, af mange kendt som Joe Strummer, døde pludseligt af en medfødt hjertefejl, kun 50 år gammel. Jeg husker tydeligt, at Jens ringede til mig med den triste nyhed. Vi har skrevet meget om The Clash her i årenes løb, men i dag føles det passende – de var uden diskussion (!!!) en af de helt store engelske rockgrupper, og jeg holder usigeligt meget af dem.

Vi vil aldrig få at vide, hvad Joe Strummer kunne have nået, havde han fået lov at leve det lange liv, han fortjente.

Her er hvad Bruce Springsteen sagde om Joe Strummer tidligere i år.

I kviksandet

I’m living in a silent film
Portraying Himmler’s sacred realm
Of dream reality
I’m frightened by the total goal
Drawing to the ragged hole
And I ain’t got the power anymore

…

I’m tethered to the logic of Homo Sapiens
Can’t take my eyes from the great salvation
Of bullshit faith
If I don’t explain what you ought to know
You can tell me all about it on the next Bardo
I’m sinking in the quicksand of my thoughts
And I ain’t got the power anymore

“Quicksand” fra Hunky Dory er en af de mange sange fra David Bowies hånd, jeg sætter højt. I denne underlige tid, hvor det er så nemt at føle personlig afmagt og tvivl på alt, ikke mindst på én selv, på en klode fyldt med despotiske ledere og trusler om undergang, er sangen forunderligt aktuel. Her er en live-udgave fra 1997 med Bowies fortræffelige band, hvor han har den ovenud fortræffelige Gail Ann Dorsey ved sin side.

Det måtte ske

Et af de albums fra i år, jeg er gladest for, er Lucifer On The Sofa af og med Spoon. Inden længe udkommer der et helt remix-album, Lucifer On The Moon, hvor den engelske dub-legende Adrian Sherwood (fra OnU-Sound) tager alle numrene under interessant og kærlig behandling.

Sådan skriver man en sang

https://youtu.be/j8NKOMzckPo

Dette korte klip er mageløst, for det viser, hvad The Beatles formåede ofte helt uden at anstrenge sig: John er lige ude for at ryge. I mellemtiden finder Paul nogle akkorder på sin basguitar, Ringo finder frem til et beat, George har en idé til guitaren, Paul finder de første ord til teksten, John kommer tilbage og falder ind og begynder (det ser vi ikke her) at skrive med på teksten. “Get Back” er født.

Tillykke, Paul!

Photo by  Y2kcrazyjoker4 licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 Generic license.

Paul McCartney, en af det 20. århundredes største sangskrivere, fylder 80 i dag. Hans betydning for popmusik (i genrens bredeste forstand) er enorm, og hans store bagkatalog vidner om en enorm produktivitet og kreativitet, på egen hånd og (ikke mindst) sammen med resten af The Beatles. Tillykke til manden fra Liverpool herfra!