Kom tilfældigt forbi en sang med dette tabte New York City-band i dag, og mand, hvor jeg savner dem. For fandtes der et bedre og mere forløsende spektakel på en scene i slut-0’erne end det rullende rytmeskib The Walkmen, når sanger Hamilton Leithauser kastede hovedet bagover og ligesom med hele sin krop rakte ud efter – og nåede – de umuligt høje toner, hans stemme under spidsbelastning skulle trække ned i jordens sfære? Her er The Walkmen i efteråret 2009, godt et år før udgivelsen af Lisbon. En af singlerne fra det album er det lidt kønsløse uptempo-nummer ‘Angela Surf City’. Men mød tidlige ‘Angela’ herover med et andet, klart bedre omkvæd, samt en formidabelt gribende slutsekvens (release fra 2:05), der i den endelige pladeversion er både uforståeligt og ulykkeligt forsvundet. Som The Walkmen selv er det i dag.