Vi kan ikke forlade denne tyske fodboldting uden først et natbillede af der Bomber. Så her en yderst suave Gerd Müller fotograferet sammen med Köln’s Wolfgang Overath (tv.). Hvad de to landsholdkammerater egentlig er igang med her, står som lidt af et mysterie…

Müller i trøje nummer 13 var selvskrevet til die Nationalelf, mens Overath måtte slås med Gladbach’s Günter Netzer om en og samme centrale playmaker-plads. Overath blev som oftest foretrukket, hvad Netzer’s mindre end 40 landskampe over 10 år taler sit eget klare tyske sprog om.

En elegant spiller, Netzer, hvis ekstravagante livsstil måske også spillede sin negative rolle i trænerautoriteternes bedømmelse af hans seriøsitet. Her et tidstypisk idolportæt af Günter Netzer, stilikon for en hel europæisk ungdom. Og måske også for The Lemonheads’ Evan Dando…

Blev Netzer træt af altid at stå i skyggen af Overath i Vesttyskland? Han drog ialfald i ’73 til Spanien og begyndte en ny succesfuld tilværelse i Real Madrid. På billedet her er Netzer sammen med en anden af de vesttyske verdensmestre fra ’74, Paul Breitner, hvis udtalte socialistiske synspunkter må have skaffet ham adskillige fjender i facistleder Franco’s egen klub.

Men tilbage til BRD og en anden kendt Borussia-spiller. Vi var forbi Berti Vogts og hans Monika forleden, men her er han igen, all by himself, eftertænksom og i bløde 70’er-farver. Et cool portræt, men egentlig ikke noget passende scenarie for en mand med tilnavnet der Terrier…

Mig, jeg synes det billede ligner et pladecover. Men Berti fik vist aldrig udsendt nogen fodbold-noveltysingle. Det gjorde Kaiser Franz til gengæld. Har fundet denne stump promoklip fra ’66, der – helt som de to kvinder bemærker tilsidst – viser, den unge Beckenbauer havde mere angst for sin egen sang, end for et straffespark. Nyd landsholdsholdkammeraternes intense klappekoreografi…

Forstår der ikke blev karriere i showbiz med den undskyldning af en sangstemme. Har dog faktisk selv en single, hvorpå Beckenbauer synger. Drejer sig om VM 74-holdet’s officielle slagsang ‘Fussball Ist Unser Leben’, købt i et anfald af overmod i en grænsekiosk ved Kruså den sommer. Stilen er, nå ja, temmelig tysk på den mere tvivlsomme bayerske facon. Hör mal zu…

Rocknroll, Bundesrepublik Deutschland! Dejligt også at få hilst på Sepp Maier. Og sådan her ser et rigtigt pladecover ud, Berti…

Bemærk at Polydor står som pladeselskab, hvilket teknisk set gør Love Shop (anno Det Løse Liv) til labelmates med de vesttyske verdensmestre (anno 1974)…!

Slutter denne rejse i tidsmaskine af med et anderledes æstetisk men grumt sandhedens øjeblik, fra vesttyskernes EM-finale mod Tjekkoslovakiet på jugoslavisk græs, 20. juni 1976 (den slags blev ikke vist på dansk TV dangang – jeg så matchen i Skotland).

Uli Hoeneß påtager sig her det endelige tyske nederlag, efter at have skudt Vesttysklands sidste straffespark langt op i den kulsorte nathimmel bag ham. Overflødigt at gentage den gamle kliche ‘tyskere hader at tabe’…