Han var ialfald på et af dem, da jeg boede hos mine forældre i Jylland; Ian McCulloch, forsanger og bigmouth extraordinaire i Echo & The Bunnymen, Liverpool’s måske bedste band nogensinde. I går blev han 49, og det var samtidig årsdagen for udsendelsen af E&TB’s debutsingle på Zoo Records, ‘Pictures On My Wall/Read It In Books’, der udkom i 1979, altså selvsamme dag Big Mac fyldte 20 år!
A-sangen, en mørktonet sag båret, afsted af gentle acoustic guitar og den navnkundige rytmebox Echo, dukkede senere op i mere tjekket, mindre charmerende bandversion – med trommer – på debutalbummet Crocodiles, hvorimod ‘Read It In Books’, med nogle af de heftigste håndklaps i rocknroll-historien, herefter kunne høres – sammen med den originale single-A-side – på Zoo Records’ 1982-opsamling To The Shores Of Lake Placid, samt i en helt inferiør udgave på The Teardrop Explodes ‘ 1980-longplayer Kilimanjaro. Deres sanger, Julian Cope, havde været med til at skrive sangen, forståes.
