Fandt og købte denne cover-smukke maxisingle for et par år siden i Kreuzberg. På den ligger der en spartansk holdt extended version af hoved- og titelnummeret fra Marianne Faithfull’s brutale coming of age-plade Broken English (1979), hvor hendes så stofplagede og i perioder hjemløse 70’ere pludselig har sat sig mærkbart, både på et illusionsløst sangmateriale og en stemme, der kommer svært flosset og brugt, så evigt langt fra den popsangerinde af lys, der i 60’erne som Mick Jagger’s celebre kæreste var selve indbegrebet af den vægtløst ubekymrede Swinging London-tid. Så Broken English var som album en usminket overraskelse dengang, et mørkt omkostnings-efterskrift til en fjern fejltagelse af en fest, der her og for altid skulle kaste sin lange skygge over Marianne Faithfull’s nu så sørgmodigt ensomme musik…