Broder Daniel 4-ever

33808f4b1296cd189791f49b82428e09

Må ikke glemme hvor indiskutabelt lysende dette Göteborg-band var, omkring peaket for 11 år siden, på 3.-albummet ‘Broder Daniel Forever’. Guitaristen hoppede siden ud fra en bro i Stockholm, bassisten blev Sveriges største – og bedste – popstjerne, det under navnet Håkan Hellström. Men for et øjeblik havde bandet det hele, i smag af nederlag og triumf på samme tid. Oplev Broder Daniel her i et 1998-klip fra et svensk TV-popshow, udførende uovervindelige ‘I’ll Be Gone’.

Okay, vi tager en til. Efter ‘Broder Daniel Forever’ forsvandt BD i en sky af kaotiske shows og et i Sverige ret omtalt narkomisbrug hos sanger Henrik Berggren. Men i 2001 var hesten så småt ved at blive sadlet igen, og en fredag aften i det svenske TV4-talkshow ‘Sen Kväll Hos Luuk’ gjorde Broder Daniel foran os alle et længe ventet come back, med en spilning af det nye instant classic-track ‘Shoreline’. I de to år der herefter skulle gå inden ‘Shoreline’ blev færdigindspillet og officielt udsendt på albummet Cruel Town, blev sangen i Luuk-liveversionen en af de mest downloadede på de illegale svenske fildelingssteder – hør her hvorfor.

Dette TV-show markerede iøvrigt også sidste arbejdsdag i Broder Daniel for Håkan H. – han optrådte aldrig med dem igen, fortravlet af egen enorme ‘Känn Ingen Sorg For Mig GBG’-medgang.

PS – Nogen der ikke kender til Anna Ternheims anderledes ensomme udgave af ‘Shoreline’…?

7 tanker om “Broder Daniel 4-ever”

  1. Har ofte ærgret mig over ikke at have fået set Broder Daniel live. Broder Daniel Forever og Cruel Town er fantastiske plader.

    Til gengæld er det glædeligt, at Yeah Yeah Yeahs, der også er alt for sjældne gæster i DK, spiller på Roskilde Festivalen i år.

  2. Jeg forstår ikke helt begejstringen for Broder Daniel (har i øvrigt heller ikke hørt dem ud over youtube-klippene).

    Men bortset fra det: Lyder de ikke meget som Screaming Tribesmen, der var store i Australien i 80’erne ? Jeg fandt den her på youtube, deres mest kendte sang, Igloo:

    http://www.youtube.com/watch?v=B6-WtdzeAMg

  3. Har kun Cruel Town pladen. Som jeg elsker.
    Hvor er de vidundeligt dårlige til engelsk.
    Sjovt det kun virker for svenskere, og ikke f.eks. gymnasiebørn fra Skive-egnen…

  4. Trommeslageren var dygtig, og Håkan Hellström er en solist, det er værd at høre. Men Broder Daniel som band var lidt for bevidst (?) ubehjælpsomme for min smag. På den anden side var de klart mere originale end de MTV-behagesyge navne, de var oppe imod.

Skriv et svar