Fravalgte TV3’s officielle hovedkamp i går og så istedet det ifølge stationen (!) mindre attraktive opgør mellem Real Madrid og Juventus, en dyst som en ret håbløs dommer iøvrigt ærgeligt ødelagde. Men senere så jeg højdepunkter fra førnævnte hovedbegivenhed, ‘kampen’ i Istanbul mellem Galatasaray og FCK. Ikke et ondt ord om FC, men tanken faldt, mens København gjorde det samme og ydmygende billeder fløj forbi på skærmen, om ikke det ville være bedst for dansk fodbold IKKE at have den automatiske CL-kvalifikation, vi er blevet tildelt. For ret beset gavner det hverken sporten herhjemme eller niveauet som sådan, at FCK – eller FCN sidste år – skal stille op til ‘godkendte nederlag’ på 4-0, som kun den danske sportspresse senest kaldte FCK’s røvfuld i Madrid. Ja, for andre landes aviser fortalte blot og mere reelt om en for FCK pinlig klasseforskel. De danske mestre – og deres tilhængere – ville, de år hvor styrken i en CL-kval-kamp ikke er til det, have langt større sportslig (!) værdi ud af en gruppespilsplads i den mere jordiske Europa League. Samt Champions League ville uden FCK, Viktoria Pilzen, Austria Wien, Anderlecht og andre håbefulde men for uformående boksebolde, fremstå som en langt mere seriøs og levende turnering. Luk døren op for det syn, UEFA – det skal ikke koste jer så meget som et eneste gram schweizisk naziguld.
16 tanker om “Champions League’s nedrykkere”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Nå ja, Smølle, men Chelsea-kampen var jo ikke i gruppespillet….Det gælder altid om at have statistik parat, indtil det ikke gælder længere 🙂 og den holder i hvert fald lidt over en uge endnu.
Thomas: nah, men til gengæld tabte vi til Chelsea, så den magi er vist piftet af …
I øvrigt er Platinis seneste bud på at gøre noget godt for fodbolden klar: TYdeligt ikke tilfreds med at være i gang med at spolere EM, vil han nu til at gøre det samme med VM. Yay!!
http://www.theguardian.com/football/2013/oct/28/michel-platini-40-team-world-cup-russia
@ smølle – Jo, men dengang gav det jo langt bedre mening, for da var der ligesom et…….hold.
Og husk på: FC København har aldrig tabt på hjemmebane i gruppespillet i Champions League: Så bare kom an i Parken, Galatasaray og Real Madrid
Sidst vi var i Champions League og vandt kampe, mand 🙂
Sidst. Men det var jo den 0-4-kugle for panden i Madrid…
DET var det ikke. Men det var det dæleme sidst.
Champagnen? Var det virkelig den slags opstemte dizzyness, du følte efter afklædningen i aftes i Istanbul…?
Måske er det sjovt for de danske mestre at spille et efterår i Europa League, hvis de aldrig har været med før *peger diskret på Midtjylland*, men har man først smagt champagnen er det en tår Malibu med Coke Zero på en trist torsdag … der så endda som regel serveres som narresut når man har nosset ChL-kvalen op, så ens klubs ledere kan stå og prale af at man har “ti europæiske gruppespil i træk”, og det to ud af tre gange har været trøstepræmier der skulle veje op for en kæmpe skuffelse, men stadig gav os modstandere som Cluj og fåking Vorskla Poltava, som vi så alligevel knap kunne slå, og som ingen gad se fordi der trods alt er øjne i folks hoveder … but I’m rambling.
Nyt for mig, det der, Smölle – men det løser jo problemet. Og jo, Europa League er en grimmer bastard af en håbløst arrangeret turnering, men tror dog det vil være sjovere for os alle at se en dansk mesterklub i kamp mod mellemgode europæiske hold, end som nu, hvor uligheden bare er for grotesk. En på Facebook brugte vist i morges sammenligningen med FCK og CL ‘som når Angola er med i håndbold-VM’. Uden at have nogen forstand på håndbold, var det desværre helt klart for mig hvad han mente.
Det er jo i øvrigt slut med direkte Champions-adgang efter denne sæson, så det løser sig selv. Skulle de danske mestre blive seedet, kan der komme nye nederlag til hold som Plzen og APOEL, som Kbh fik i 09 og 11 – og skulle de danske mestre være useedede kan det blive til nederlag mod endnu bedre hold …
Enig i, at det discounthold Hørsholt i CV sender ud i Europa ikke er Champions League værdigt, i alle fald ikke sammenlignet med de to tidligere udgaver.
Men at ville tvinge nogen til den langtrukne vanddråbetortur Europa League, det er direkte ondskabsfuldt :-/
Positiv retning?!? Klubbold har aldrig været mere ulige og mindre jævnbyrdig end nu. Flere og flere europæiske ligaer er blevet et two/three-horse-race, som følge af skæv økonomisk deling. Og selv i store fodboldlande som Frankrig og England kan et mesterskab købes af hvilkensomhelst oliesheik. UEFA-cup’en er ruineret og Champions League-turneringen fremstår først og fremmest – med sin beskyttende seedning og de mange sportsligt overflødige kampe – som en pengemaskine for de der i forvejen har.
Jeg er ikke uenig, og jeg er ingen kæmpe fan af UEFA, men jeg mener blot, at Platini trods alt har virket i en positiv retning. Men savner bestemt også mere handling.
Men, Thomas, jeg synes jo man gør de fodboldmæssigt uformående små lande en gigantisk bjørnetjeneste ved denne gentagne gruppespilsydmygelse over seks kampe. Takket være UEFA’s økonomiske set-ups er niveaufoskel blevet langt, langt større end de naive Europa Cup for Mesterhold-dage, vi nemt kan længes tilbage til.
En niveauforskel der også vil forplante sig i de hjemlige små ligaer, hvor en enkelt klub hurtigt vil distancere sig fra resten, hvis med i CL nogle år i træk.
Man læser meget om Platini og FFP, men hvornår sker der noget reelt, som stopper Man City/Chelsea/Monaco/PSG-måden at drive fodbold på?!?
Klar pointe, Jens.
Men det skal så siges, at lige netop med at give mindre landes mestre automatisk adgang til Champions League jo faktisk er alt andet end dansen om guldkalven fra UEFAs side – tværtimod. Turneringen tjener vel færre penge ved at lade internationalt mindre populære klubber træde ind – og det er forfriskende.
Det er sympastisk at lade klubber fra lande længere nede af ranglisten komme med på bekostning af pengestærke klubber fra de store lande, som kan kvalificere sig på en fesen fjerdeplads eller lignende. Lidt – og kun lidt – henimod gode gamle dages Europa Cup for Mesterhold.
Michel Platini har på mange måder betydet fremskridt for UEFA, som under ham ikke på samme måde lader sig tryne af storklubber, som uansvarligt på en kæmpe gæld bygger sportslige imperier op.