In den Roten Trikots spielen wir und wir trinken am liebsten Weizenbier…

En højspændt nervøs dag for alle Spurs-tilhængere, hvis CL-plads bliver ombyttet til Europa League i tilfælde af engelsk sejr i aftenens Champions League-finale. Vi andre har mindre bekymringer, som f.eks. at en vis spansk spiller ikke scorer noget sejrsmål på Allianz Arena.

Bayern München – Chelsea, lørdag, kl. 20.45, TV3+/downthelocal

6 tanker om “In den Roten Trikots spielen wir und wir trinken am liebsten Weizenbier…”

  1. Supersynd for Tottenham, ja. Chelsea’s overlevelse i CL i år har nu været ret imponerende, omend alt andet attraktiv at se på. Men fodbold handler om at vinde, og dér var Chelsea mere snu end både Napoli, Barcelona og Bayern München med den drænende 9-0-1-opstilling, så man kan – desværre – ikke kalde deres sejr ufortjent.

    Hvor vildt med John Terry der klædte om til fuld spilledragt – inkl. benskinner – så han kunne modtage pokalen bagefter. Mon han ligeledes også tager fuld mesterkokuniform på derhjemme, når han skal servere den lammekølle hans kone har tilberedt…?

  2. Jeg slukkede så snart sidste straffespark var sparket. Orkede ikke at se de blå løftet årets måske mest ufortjente pokal (hvis man må snakke om ufortjent i fodbold), synes ikke, at Chelsea på nogen måde har imponeret i år, hvis man ser bort fra trænerskiftet..
    De blås måde at spille fodbold på er ret kedelig. Gad vide hvad de gør, når ham-med-den-evigt-nedladende-attitude (Drogba) bliver skadet?!
    Næhh det er langt langt mere sørgeligt, at Spurs ikke kommer i CL.. SUK…
    Og i øvrigt interessant hvor travlt Chelsea-fans har med at pege fingre af andres pegen fingre.. Hvorfor ikke blot glæde sig over sejren??

  3. Da Abramovich skulle løfte pokal måtte jeg vælge mellem at kaste op eller gå i seng. Jeg valgte sidstnævnte.

    Det er en dag som denne, at man husker på, at “det bedste er en ny sæson før første nederlag”. Lad os håbe på et underholdende EM og se frem mod august og et nyt Liverpool!

  4. Nej, ikke noget med nogen hurt der. 😉 Bayern mindede desværre på aftenen uhyggelig meget om Liverpool af denne sæson. Og intet hold kan vel få en pokaloverrækkelse til at fremstå så eksalteret hul som aftenens vinderhold – tak for det syn, JT & co!

Skriv et svar