– Altså Michael Jackson var faktisk større end de fleste tror. Han er bestemt både større end Elvis og større end Beatles. Hans betydning i musikhistorien er fuldstændig enestående. Han er formentlig den største kulturelle person i det sidste århundrede, på tværs af alle kunstarter faktisk. Han er langt større end Picasso og Gaudi og hvad man ellers kan komme på. Han er simpelthen cremen af cremen. Det bliver simpelthen ikke større.
Journalist Thomas Soie Hansen i Berlingske Tidende.
Et fantastisk klip:
http://www.youtube.com/watch?v=7_K5fLGXRFI
Aye, har også læst synspunkter om at nu måtte der sidde nok så mange journalister med en dårlig smag i munden… og en del af dem gør måske. Men ærlig talt, når man ifører sine børn slør inden man tager på indkøb med dem, og når man dingler sin baby ud over et rækværk på sin altan, så er det knap sært at fotografer følger efter en, og når ens kunst bærer stadig mere sindssyge spor af storhedsvanvid (gigantiske statuer på Themsen, den Moonwalker-film, den selvopfundne King of Pop-titel, bloody ‘Earth Song’ opført med MJ som Kristus), så er det ikke underligt, sexanklager ufortalt, at der bliver skrevet knubbede ord om ham.
Hårdt som det lyder: hans eftermæle havde haft en del bedre af at han var død lidt inden han fik skrevet ‘We Are the World’, for det var godt nok både kunstnerisk deroute og menneskelig tragik det stod på derefter :-/
Det er meningsløst at sammenligne musikere med så forskellige kvaliteter. Jeg ville ønske, anmeldere og andre ville holde op.
Men én ting kan vi få bekræftet: Når man er død, er man sikker på at få overstrømmende positiv omtale. Og det er en positiv omtale, der kommer fra de selvsamme medier, der uden tvivl har dårlig samvittighed over for den person, de tidligere brugte tid på at jagte rundt (jvf. prinsesse Diana).
Glem nu heller ikke Leonard Cohen i dette inspirerende selskabs snak.
Godt være han står som “den mindre” i Beatle/Elvis/Dylan kongerækken, men han er med i det fine selskab.
Hvor havde The Beatles været uden George Martin til at “oversætte” og rafinere deres idéer til det vi i dag kan høre på plade?
Som forælder var jeg langt mere berørt af den familietragedie der fandt sted i Lyngby end Jacksons død. Men det var Jacksons død, der fik FB profiler op i højeste gear. Besynderligt.
Jacksons død berørte mig ikke synderligt andet end, at det var forholdsvis overraskende.
Det nye Q der lander i næste uge, har Jackson på forsiden. Bladet var sendt i trykken inden Jacksons død. Måske man der, vil kunne læse nogle afbalancerede artikler om manden?
MJ er uomtivsteligt stor. Men større en de omtalte??? Mere betydningsfuld?? I think not!!! Jeg vil oven i købet hævde, at person son John Lydon, Morrisey eller Bowie har haft en større musikalsk impact på eftertiden end MJ.
Men “Thriller” er s’gu stadig et mesterværk, hvordan man end drejer tingene!
Man skal jo ikke underkende de folk, for hvem Jackson har betydet meget deres følelser. Men du har ret, Facebook har det seneste døgn budt på hyggesorg, så det er til at drukne i.
Det er altsammen lidt forstemmende, selv om temmelig meget af hvad Jackson satte sit navn på i den første halvleg af sit liv var ret forrygende (vi sorterer lige ‘Ben’ og alt McCartney sang med på fra)
Jeg er næppe den eneste der har en Facebookprofil og har kunnet se stribevis af folk overgå hinanden i “XX XX sov ikke i nat og kniber nu igen en tåre for King of Pop, RIP Michael!”-statements… hvad sker der? Hvordan blev sorg for folk man ikke har mødt til en konkurrence om hvem der føler den dybest? Det er selvfølgelig op til enhver selv – men det er sgu bekymrende…
Relevant pointe. Kan kun være enig.
Men den Jackson-blasfemi får du lige nu aldrig overbevist de smilesørgende kulturreportere på TV om. Ikke medmindre Bowie selv ånder ud (God forbid!) – så vil det være hans medietur til at køre første klasse på dødstoget.
Det var i høj grad at Bowie var større. En større kulturel person. Jeg mener, logisk nok at sammenligne med Elvis hvis vi er i entertainergenren. Eller Beatles. Skal vi til at have Gaudi ind over, og taler vi kreativitet snarere end popularitet, så er Bowie selvfølgelig en langt større kunstner end Jackson…
Nu Bowie har ingen plader solgt i det store gigaregnskab, men har om nogen alligevel tegnet, præget og inspireret vores tid. Skulle Michael Jackson også være ‘større’ end ham!?! Men det var nok ikke det du mente, smölle…?
.oO(Bowie)
Okay, Erling, hvis vi snakker antal solgte plader, står også Celine Dion, Meat Loaf, Andrew Lloyd Webber og Shania Twain bag albums, der har betydet noget for flere, end f.eks. nogen Elvis- eller Beatles-plade. Men sådan er det jo ikke. Man kan ikke bare tage tingene ud af deres historiske sammenhæng. Beatles, Elvis, Dylan var alle sande revolutioner i deres samtid. Michael Jackson var med al respekt ‘kun’ en hamrende succesfuld popstjerne i sin. Jeg ved godt hvad der vejer tungest.
Der er jo ingen i musikverdenen der står alene med det de laver, om det så er en producer der har skabt har skruet på knapperne eller en pladeselskabsdirektør der har taget en chance, så kan det altid diskuteres hvor de enkelte musikere havde været hvis ikke det og det.
Michael Jackson tror jeg har betydet noget for flere end Beatles gjorde, men ikke dermed sagt at han er bedre. Han var der bare i en tid hvor der var flere tilgængelige fans og ikke mindst i en tid hvor der var flere der havde råd til at være hardcorefans. Dermed kan tingene jo ikke sammenlignes.
Men uanset hvad, så sælger verden mest solgte plade stadig!!
Stakkels mand, ham Soie. I det mindste har han bekendt kulør. Vi ved, hvor vi har ham og det er der ikke noget blegemiddel, der kan rette op på. Jeg har hørt en del Jackson 5 i dag, og udviklingen fra dem til Michael Jackson’s soloplader er faktisk ikke særlig lang. Så, hvis vi nu skal tale om et tidspunkt, hvor han medvirkede til noget innovativ og fremsynet, ja så er det, i min optik, fra 1969 og to-tre år frem. Hvor Elvis, Beatles og Dylan vendte verden på hovedet indenfor nogle få år, lærte Michael Jackson som solokunstner at perfektionere et allerede givet udtryk. Alt ære og respekt for det, men det 20. århundredes ”største kulturelle person” var han altså ikke.
Har Soie fået hedeslag? Det er jo helt blankt. Måske er han i Top 10, men over Beatles, Elvis etc.? Never!
Elvis/Beatles/Dylan revolutionerede ungdomsbegreberne og grundlagde samtidig popspillets regler, gennem deres personlige udbredelse af moderne rocknroll på verdensplan. Bare pga. dén kolosale betydning – og her er vi ikke engang nået til kvaliteten af deres respektive musik – må disse tre vel være ‘større’ end Michael Jackson. Selvom jeg er enig med aakjær i, hvor mærkværdig en subjektivt sammenfattende størrelse det begreb er, specielt brugt så ultimativt som af Soie i hans crazy udsagn.
Det er umuligt objektivt at fastslå hvem der var størst, men derimod let at have en mening om, hvem man bedst kan lide. Hvor ville Beatles og Elvis have været uden Chuck Berry og Little Richard? MJ skrev i modsætning til Elvis sine ting selv. Jeg holder på Fab Four (hvis nogen skulle være i tvivl) 🙂
Det er da forhåbentlig ironisk ment? Som man kan se af et tidligere indlæg, vil jeg bestemt ikke forklejne Michael Jacksons betydning i popmusikkens historie, men hvor havde han været uden Quincy Jones som producer eller forbilleder som Stevie Wonder, Diana Ross og James Brown?