Da Boss

I mandags udkom, hvad vi her synes er Springsteen’s nok mest vellykkede plade siden Nebraska. Magic, som den hedder er godtnok et værk af emmende nostalgi og bærer lyden af en svunden tid – omkring 1979 or so – men rider samtidig en sangkvalitet og nerve, der for det meste hæver tingene langt op over det kun tilbageskuende. I nat begyndte Springsteen og E Street Band den tour, der om 2 måneder og 5 dage runder Forum i København. Her er settet fra første aften på The Magic Tour:

2007-10-02, Civic Center, Hartford, CT:
Radio Nowhere
The Ties that Bind
Lonesome Day
Gypsy Biker
Magic
Reason to Believe
Night
She’s the One
Livin’ in the Future
The Promised Land
Town Called Heartbreak
Darkness on the Edge of Town
Darlington County
Devil’s Arcade
The Rising
Last to Die
Long Walk Home
Badlands
Girls in Their Summer Clothes
Thundercrack
Born to Run
Waitin’ on a Sunny Day
American Land

13 tanker om “Da Boss”

  1. Du vil vel ikke kalde det der for rockmusik? Allerhøjest en gang fattigmandssoul.. skal et formidlende eksempel på banen, må det være noget fra Modern Eons – Fiction Tales, der er (desværre) saxofon på et par numre. Det erså også eneste negative, der er at sige om denne plade – det er fremragende engelsk postpunk, der til tider lyder lidt af Mew (eller omvendt er det nok).

    Info og download her: http://sheerinertia.blogspot.com/2007/05/modern-eon-fiction-tales.html

  2. Stooges synes jeg heller ikke at kunne mindes som det store sus, det er vist et år eller to siden jeg sidst har hørt dem.. muligvis var det som optakt til den stinker af en reunion album de lavede.

  3. I min optik holder pladen også vand, og lægger op til et brag af en koncert i Forum, i forlængelse af den uhyggeligt velfungerende koncert i Parken sidste år.

    Synes i øvrigt at flere numre minder om Ian McNabb fra hedengangne Icicle Works.

  4. Magic lyder lidt som resultatet af en fokusgruppe session – alle E-Street virkemidlerne er på plads. Er det kunst? Jeg savner et nyt trick eller to gemt i ærmet. Så er der heldigvis et twist i kunstneren Cory Arcangels glockenspiel addendum til Born to Run.

    Her i en eksklusiv live performance:

    http://www.youtube.com/watch?v=imz_DdzmL_c

  5. Jeg er ikke Springsteen mand udover Nebraska og Ghost of Tom Joad, men ud fra de succeskriterier er der nogle fine, fine ting på – selvom det stadig er alt for bonderøvsrockende til mig når jeg skal igennem en hel plade.

    ..og så hader jeg saxofon i rockmusik, det er et af de tre musikalske bud, der bare ikke må overtrædes (de andre to omhandler børnekor og jazzguitar)

Skriv et svar