Da Bruce Springsteen & The E Street Band kom til Europa

I dag er det 40 år siden Bruce Springsteen & The E Street Band livedebuterede i Europa, mere præcist i London, hvor Hammersmith Odeon lagde scene til det amerikanske livefænomen, hvis rygte i forvejen var løbet over Atlanten, og ikke stod mindre styrket af Born to Run, der var udkommet tre måneder tidligere og nu stod som et af tidens centrale albums. Aftenen i London blev filmet, men Springsteen selv fandt den ikke som specielt vellykket, så alt materialet blev gemt langt bort. Det var først under forberedelsen af en deluxe-version af pladen for 10 år siden, at han genhørte showet igen, og måtte erkende, det faktisk ikke var så ringe endda. Derfor findes hele showet nu udgivet. Her ‘Lost In The Flood’ fra netop dén første europæiske aften, 18. november 1975, i Vestlondon…

Skriv et svar